Danskerne skal forvente endnu længere til stemmeurnerne, end de plejer, når de den 19. november skal stemme til byråd og regionsråd.
Ifølge en ny opgørelse fra KMD lavet for PTU, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, så er der aktuelt tilmeldt 1414 valgsteder ved det kommende valg mod 1471 ved folketingsvalget i 2011.
Dermed er der et samlet fald i valgsteder på 23 procent eller 413 færre valgsteder siden valget i 2005 før strukturreformen, som reducerede antallet af kommuner markant.
Det fortsatte fald og centraliseringen af valgsteder er bekymrende for demokratiet, mener flere valgforskere.
- Det er paradoksalt, at man i kommunerne samtidig er vældig bekymrede over den lave valgdeltagelse ved seneste kommunalvalg i 2009, siger kommunalforsker Roger Buch.
- Men samtidig gør man det igen sværere for vælgerne at komme frem til valgstedet. Og de penge kommunerne sparer på det, er peanuts, siger han.
Ifølge undersøgelser er prisen for en stemme afgivet på et valgsted 25-30 kroner mod omkring 100 kroner for at håndtere en brevstemme.
- Udviklingen rammer de vælgere, der ikke er mobile, som ikke har bil, er ældre eller handicappede, siger kommunalforskeren.
I PTU, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, hvis medlemmer netop er handicappede, peger formand Holger Kallehauge da også på, at jo færre valgsteder, jo større ansvar påhviler kommunerne for at sikre, at de resterende valgsteder er handicapvenlige.
- På Frederiksberg, hvor jeg bor, har Handicaprådet besigtiget alle valgstederne for at sikre bedst mulig tilgængelighed. Og på valgstederne er de flinke til at komme ud til vores bil og modtage stemmen der. Men vi er jo ikke rigtigt med på valgstedet på den måde. Og det er jo heller ikke alle steder, det sker, siger han.
Ældre Sagen tænder også alarmlygterne.
- Det er bekymrende, for afstanden betyder meget for de ældres deltagelse. Valgdeltagelsen topper i 60-69 års alderen for så at falde meget kraftigt for de 70-80-90 årige. Ikke fordi de ikke interesser sig for politik. Men fordi de har svært ved at komme frem. Så færre valgsteder betyder, at der skal skabes nogle andre muligheder, siger souschef Jens Højgaard fra Ældre Sagen.
Han opfordrer kommunerne til at sørge for at lægge valgstedet, hvor de ældre kommer såsom ældre- og plejecentre, men det kan også være i indkøbscentre og biblioteker.
- Endelig er der stor forskel på, hvor meget kommunerne gør ud af gøre opmærksom på, at borgere, der på grund af nedsat førlighed eller sygdom ikke kan komme til valgstedet, kan søge om at stemme i hjemmet, siger han.
Efter kommunalreformen halverede Sønderborg Kommune antallet af valgsteder ned til 17. Men ifølge borgmester Aase Nyegaard fra Fælleslisten betød det dog ikke lavere valgdeltagelse ved seneste valg i 2011.
- Vi har gjort meget for at øge vælgernes deltagelse på andre måder. Og undersøger lige nu mulighederne for gratis buskørsel til valgstederne på valgdagen. Så jeg tror på, man kan ændre på tingene uden at få et dårligere resultat, siger hun.
/ritzau/
