Det siger de til ideen om flygtningelandsbyer

I Vesthimmerland Kommune har de vanskeligt ved at rumme flere flygtninge, siger borgmester Knud Kristensen (K), som derfor foreslår at samle alle nye flygtninge i landsbyer.   - Vi er nødt til at lave nogle boligtyper, hvor vi kan forsvare, at flygtningene bor. Og de kan godt tåle at bo lidt tæt sammen. Derfor må man lave containerbyer eller flygtningebyer to-tre forskellige steder i Danmark. Du kan kalde det landsbyer, blokke eller samlingssteder. Det handler om at få stablet nogle midlertidige boliger på benene, så trykket kan tages af kommunerne. 

Det er de 98 kommuner i Danmark, der står for at skulle finde boliger til de mange flygtninge. I 2015-16 skal Vesthimmerland Kommune tage imod omkring 150-200 flygtninge, siger Knud Kristensen. 

- Jeg kan ikke forstå, at regeringen og Folketinget er så langt væk fra virkeligheden. Vi er nødt til at gøre noget, så vi kan tage det største tryk af det pres, der ligger på kommunerne pt. Vi kan jo se, hvordan situationen er i vores nabolande, og på et tidspunkt rammer det også os. Derfor siger jeg bare, at hos os kan vi ikke rumme flere. Alt vores kapacitet er belagt, siger han til Ritzau.       Læs også: 1 mio har snart krydset grænserne men EU taler kun om 160.000 Ifølge Knud Kristensen kan det ikke hænge sammen, hvis det fortsætter som nu. Derfor kan landsbyerne være en løsning, og han forestiller sig, at der i hver by kan bo cirka 1000 flygtninge.   - Vi forsøger at gøre en indsats, men nu løber kanterne over. Og jeg kan ikke forstå, at der skal så meget til før politikerne reagerer – jeg ved godt, at murene er tykke på Christiansborg - men hvorfor tager de ikke ud og ser på forholdene, spørger Knud Kristensen.    Borgmesteren får delvis støtte fra Dansk Røde Kors, hvor generalsekretær Anders Ladekarl minder om, at ideen har været prøvet før med succes.   Gode erfaringer med flygtningelandsbyer Regeringen bør lytte til kommunerne og give lov til at bygge nogle billige standardboliger samlet i landsbyer til det relativt høje antal flygtninge og asylansøgere, der i år er kommet til Danmark, mener generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl.        Se også video om flygtningelandsby i Ebeltoft i 1993 - Idéen om at lave flygtningelandsbyer er ikke ny. Den har også tidligere været en stor succes i forbindelse med de mange bosniere, der flyttede til landet, siger han med henvisning til de bosniere, der flygtede fra borgerkrigen i det daværende Jugoslavien. Dengang lavede man mange flygtningelandsbyer, fordi man havde samme boligproblem, som man har nu.   Det vil betyde, at regeringen må gå på kompromis med, at det mest optimale for integrationen, som vil være at give de flygtninge, der skal bo i Danmark, en forbindelse til et dansk lokalsamfund, mener Anders Ladekarl. Men kommunerne er ifølge generalsekretæren så pressede, at det kan blive en god midlertidig løsning.   - Det kan ikke være en permanent løsning. Men man kan blive tvunget til det i den situation, man er i nu. Det kræver, at man tænker sig om, i forhold til hvordan man sørger for at få etableret en relation til det danske samfund, siger Anders Ladekarl.   Anders Ladekarl advarer dog imod, at boligerne bliver af så lav kvalitet, at det vil kategoriseres som flygtningelejre.   - Det er en rigtig dårlig idé at lave flygtningelejre, som to-tre centre vil være udtryk for. Så får man en situation, som vi kender fra andre steder i verden, hvor man har trøstesløse flygtningelejre uden perspektiv for et liv til de her folk, siger han.   - Det ødelægger mennesker, og det vil ødelægge det danske samfund.   Netop integrationen og forsamlingen af flygtninge i store grupper kan blive et stort problem, mener Foreningen Nydansker.   Integrationsforening: Flygtningelandsbyer svækker integration Flygtningelandsbyer vil udskyde og i værste fald stå i vejen for integrationen af flygtninge at samle dem i flygtningelandsbyer, fordi det vil svække kontakten til et lokalsamfund, hvor den stærkeste integration sker.

Det siger direktøren for Foreningen Nydansker, Torben Møller Hansen. Foreningen samler over 100 virksomheder, kommuner og jobcentre i et samarbejde for at få integreret flest mulig flygtninge på det danske arbejdsmarked.   - Integrationen begynder først for alvor i det øjeblik, de går ud og får deres egne erfaringer i et lokalsamfund, siger Torben Møller Hansen til Ritzau.   Han forklarer, at det vigtigste for integrationen af flygtninge er deres interaktion med danske normer. Det sker især på arbejdspladserne, men også i de lokalsamfund hvor flygtningene bor.   - Det er ikke kommunerne og deres embedsmænd, der kan skabe integration. Det kan naboerne. Det kan den lokale idrætsforeningen. Det kan de mennesker, de omgås i skolen. Det kan den egen læge. Det er hele det samfund, der er rundt om de her flygtninge, der i den daglige kontakt kan fortælle, hvordan gør vi tingene i Danmark, siger han.   Ifølge Torben Møller Hansen taler forslaget om flygtningelandsbyer imod den viden, der findes om hvordan flygtninge bedst integreres på arbejdsmarkedet.   - Det reflekterer ikke danskernes lyst til at arbejde med det her, for der er mange, der gerne vil hjælpe til. Det reflekterer heller ikke det, vi ved, er det bedste for integrationen – nemlig omgang med lokalsamfundet, siger han.   - Men det afspejler livet i en politisk virkelighed, som Folketinget må tage ansvaret for, siger han.    Det ansvar tager indenrigsminister Karen Ellemann kun delvist på sig.    Minister afviser ønske om flygtningelandsbyer Kommunerne har fået "ekstraordinært mange penge" til at løse opgaven, siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), der afviser ideen om landsbyer.   - Vi hører kreative forslag som landsbyer. Det tror jeg ikke er løsningen, siger ministeren til TV 2.   Men kommunerne har allerede fået "ekstraordinært mange penge" til at løse opgaven, mener Karen Ellemann. Hun anerkender dog, at det er en stor opgave.   - Selvfølgelig er der fulgt penge med opgaven. Kommunerne har en stor opgave. Det er der ikke nogen, der betvivler. Det har landet generelt set med det kæmpe flygtningepres, siger Karen Ellemann til TV2.   Onsdag skal hun og integrationsminister Inger Støjberg (V) mødes med 50 frivillige organisationer for at diskutere den frivillige indsats over for flygtninge.    40 millioner kroner fra satspuljen blev sidste uge øremærket til at styrke indsatsen i civilsamfundet, og her skal man ifølge Karen Ellemann også finde nøglen til vellykket integration.   - Integrationen skal lykkes denne her gang. Det har vi ikke gode eksempler på historisk, men vi skal lykkes denne her gang. Vi er sammen om integrationen. Det er et vigtigt budskab, siger Karen Ellemann.   Under mødet onsdag skal tilskudsmodtagerne redegøre for, hvordan de kan omsætte pengene til vellykket integration.   - Civilsamfundets stemme kan være den katalysator, der får integration til at lykkes. Ja, opgaven er svær, men den lykkes kun, hvis vi erkender, at vi er sammen om det her land, siger Karen Ellemann til TV2.   Hun bakkes op af Dansk Flygtningehjælp, som mener, at det spænder ben for integrationen, hvis flygtninge bliver samlet i små landsbyer.   Dansk Flygtningehjælp: Flygtningebyer bremser integration - Jeg kan godt forstå kommunernes praktiske udfordringer i forhold til ind- og boligindkvartering. Flygtninge skal jo have tag over hovedet, og hvis ikke man har boliger, så har man dem jo ikke, og så må man finde alternative løsninger. Men for integrationens skyld, er det bedst, hvis flygtninge får boliger ude blandt almindelige borgere og ikke bliver klumpet sammen i eksempelvis et flygtningecenter, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm.   Så selvom Kamm anerkender det praktiske problem, så må man stræbe efter permanente boliger.    - Vi kan ikke trylle, og det kan borgmestrene heller ikke. Men vi må holde sigtekornet på, at flygtninge, som får opholdstilladelse i Danmark, skal bo ude i den almindelige boligmasse.   Heller ikke borgmester i Aalborg Kommune Thomas Kastrup-Larsen (S) mener, at flygtningelandsbyer er den optimale løsning.   - Hvis vi skal have en god integration, så skal vi sørge for så vidt muligt at placere flygtningene det rette sted fra starten.   - Det største problem er integrationsydelsen, som gør, at flygtninge har så lavt et forsørgelsesgrundlag, som gør det ekstremt svært at finde boliger til dem.   I kommunen modtager de næste år over 600 flygtninge, og derfor er de nødt til at gøre brug af midlertidige boliger.    - Vi boligplacerer rundt omkring og er også blevet nødt til at gøre brug af gennemgangsboliger, såsom tidligere plejehjem og nedlagte plejehjem. Det her er en proces, og med de mange flygtninge og de mange stramninger, så er man lidt nødt til at bygge togbanen, mens toget kører, siger Thomas Kastrup- Larsen til Ritzau.   I Kommunernes Landsforening mærker man den store udfordring, og ifølge formand Martin Damm (V) er forslag om flygtningelandsbyer et tegn på, at kommunerne føler sig presset.   - Kommunerne står over for en stor opgave, og de forsøger at løfte opgaven efter bedste evne. Så når forskellige forslag begynder at dukke op, så er det fordi systemet er presset.   /ritzau/