Esben Lunde Larsen stopper som minister

Politik

01/05/2018 18:12

Nick Allentoft

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen stopper som minister, skriver han på Facebook.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) stopper som minister, men fortsætter i Folketinget til næste valg. Det skriver han på sin facebook-side.

- Efter i næsten 13 år at have været politiker som henholdsvis byrådsmedlem, viceborgmester, folketingsmedlem og minister har jeg meddelt statsministeren, at jeg ikke ønsker at genopstille ved næste folketingsvalg.

- Jeg har derfor stillet min ministerpost til rådighed, så statsministeren kan sætte det hold, som skal føre Venstre - og regeringen - til sejr ved næste valg, skriver Lunde Larsen på det sociale medie.

Han udtræder dermed af regeringen, men fortsætter som medlem af Folketinget.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

Meldingen kommer kort tid efter, at hans ministerkollega Søren Pind tirsdag eftermiddag meddelte, at han ligeledes stopper som uddannelses- og forskningsminister og forlader dansk politik.

LÆS OGSÅ: Søren Pind stopper som minister og forlader dansk politik

/ritzau/

Mest Læste

Annonce