EU-Domstolen godkender den danske mediestøtte og afviser dermed en klage fra Søndagsavisen, der ville have EU's godkendelse af støtten annulleret.
Det skyldes, at mediestøtten efter gratisavisens mening er i strid med EU’s regler for statsstøtte, og at støtten forvrider konkurrencen mellem medierne. Søndagsavisen mener også, at EU-Kommissionen havde undersøgt mediestøtten for dårligt, inden den godkendte den.
Men retten under EU-Domstolen afviser tirsdag alle punkter i klagen. Dommen konstaterer, at den danske mediestøtte har til formål at sikre produktion og udbredelse af nyheder af høj kvalitet for at fremme den demokratiske debat. Samtidig hedder det i dommen, at EU-Kommissionen har gjort sit arbejde godt nok, da den undersøgte, om mediestøtten opfylder formålene. - Der er således ikke grundlag for at konstatere, at den af kommissionen foretagne undersøgelse er utilstrækkelig, hedder det i EU-dommen. Dommen fastslår samtidig, at der heller ikke foreligger "alvorlige vanskeligheder" med mediestøttens egnethed til at nå sine mål. Mediestøtten i Danmark blev fra 2014 omlagt fra en distributionsstøtte til produktionsstøtte til især dagblade og internetmedier. EU-Kommissionen roste den nye danske mediestøtte, da den i 2013 godkendte ordningen, der koster statskassen 363 millioner kroner om året. I afgørelsen fra EU-Kommissionen hed det dengang, at den danske mediestøtte er af fælles EU-interesse. Den er også begrænset til det nødvendige minimum med relativt lave støttebeløb til de enkelte medier, mente EU-Kommissionen. Husstandsomdelte gratisaviser fik dog ikke del i støtten. Derfor rejste Søndagsavisen sag ved domstolen for at få EU-Kommissionens godkendelse annulleret. Det er Retten ved EU-Domstolen, der tirsdag har afsagt dommen. Den kan i givet fald ankes til domstolens højeste instans inden for to måneder. Hos Søndagsavisen vil administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Gorm Wesing Flyvholm, ikke udtale sig om sagen, før han har nærlæst dommen. FAKTA: Sådan er den danske mediestøtte skruet sammen Distributionsstøtte blev til produktionsstøtte, og netmedier fik del i støtten med medieloven fra 2013. Her er hovedelementerne i den mediestøtteordning, som kulturminister Marianne Jelved (R) fra den daværende S-R-SF-regering indgik med Enhedslisten i januar 2013:
Men retten under EU-Domstolen afviser tirsdag alle punkter i klagen. Dommen konstaterer, at den danske mediestøtte har til formål at sikre produktion og udbredelse af nyheder af høj kvalitet for at fremme den demokratiske debat. Samtidig hedder det i dommen, at EU-Kommissionen har gjort sit arbejde godt nok, da den undersøgte, om mediestøtten opfylder formålene. - Der er således ikke grundlag for at konstatere, at den af kommissionen foretagne undersøgelse er utilstrækkelig, hedder det i EU-dommen. Dommen fastslår samtidig, at der heller ikke foreligger "alvorlige vanskeligheder" med mediestøttens egnethed til at nå sine mål. Mediestøtten i Danmark blev fra 2014 omlagt fra en distributionsstøtte til produktionsstøtte til især dagblade og internetmedier. EU-Kommissionen roste den nye danske mediestøtte, da den i 2013 godkendte ordningen, der koster statskassen 363 millioner kroner om året. I afgørelsen fra EU-Kommissionen hed det dengang, at den danske mediestøtte er af fælles EU-interesse. Den er også begrænset til det nødvendige minimum med relativt lave støttebeløb til de enkelte medier, mente EU-Kommissionen. Husstandsomdelte gratisaviser fik dog ikke del i støtten. Derfor rejste Søndagsavisen sag ved domstolen for at få EU-Kommissionens godkendelse annulleret. Det er Retten ved EU-Domstolen, der tirsdag har afsagt dommen. Den kan i givet fald ankes til domstolens højeste instans inden for to måneder. Hos Søndagsavisen vil administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Gorm Wesing Flyvholm, ikke udtale sig om sagen, før han har nærlæst dommen. FAKTA: Sådan er den danske mediestøtte skruet sammen Distributionsstøtte blev til produktionsstøtte, og netmedier fik del i støtten med medieloven fra 2013. Her er hovedelementerne i den mediestøtteordning, som kulturminister Marianne Jelved (R) fra den daværende S-R-SF-regering indgik med Enhedslisten i januar 2013:
- Den hidtidige distributionsstøtte til trykte medier blev erstattet af en produktionsstøtteordning til dagblade, dagbladslignende publikationer og internetbaserede medier.
- Små, landsdækkende dagblade, der i særlig grad har indhold af betydning for samfundet og den demokratiske debat, kan søge supplerende støtte.
- Kommercielle internetmedier, der ikke ejes af virksomheder, som modtager direkte eller indirekte støtte til andre medier, kan søge støtte i en særlig pulje.
- Der blev oprettet en innovationspulje, der skal støtte etablering af nye medier og udvikling af eksisterende medier samt saneringsstøtte i forbindelse med akutte økonomiske problemer.
- Puljen til foreningsblade blev videreført, og der blev afsat midler til at understøtte ideelle foreningsblades konvertering til digital distribution.
- Efter tre år skal der tages stilling til, om mediestøtten skal ændres igen.
- Den samlede mediestøtte er på 403,6 millioner kroner. Størsteparten (363,6 millioner kroner) går til produktionsstøtte til dagblade og internetmedier.
- EU-Kommissionen godkendte i november 2013 den nye danske mediestøtte.
- Husstandsomdelte gratisaviser fik ikke del i den nye mediestøtte, og derfor klagede Søndagsavisen i marts 2014 over EU-Kommissionens godkendelse af ordningen.
- Retten ved EU-Domstolen har tirsdag afvist alle Søndagsavisens klagepunkter.
