Skatteminister Morten Østergaard (R) mødes fredag formiddag med Venstre og Konservative om børnechecken. Her får du et overblik over sagen.
* I 2010 indfører VK-regeringen og Dansk Folkeparti et optjeningsprincip. Det skal sikre, at EU-borgere har reel tilknytning til Danmark, før de kan få sociale ydelser som børnecheck.
* 1. januar 2012 træder den nye lov i kraft. For at få børnecheck skal EU-borgere ifølge optjeningsprincippet have arbejdet eller boet i Danmark i to år.
* Et halvt år efter klager en tysk statsborger på Als over, at han ikke kan få børnecheck. På hans vegne henvender Region Sønderjylland-Slesvig sig til EU-Kommissionen.
* I april 2013 fastslår EU-Kommissionen, at optjeningskravet er i strid med det såkaldte sammenlægningsprincip i en EU-forordning fra 2004 Forordningen forbyder forskelsbehandling, når der udbetales sociale ydelser.
* I juni 2013 retter S-R-SF-regeringen ind efter EU-Kommissionen. Regeringen opgiver at kræve to års arbejde eller ophold i Danmark, før EU-borgere får børnecheck.
* Beslutningen møder kritik fra begge sider af folketingssalen. Flere partier kræver, at sagen prøves ved EU-Domstolen.
* Det afviser regeringen. Ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er juraen klar: To tidligere domme fra EU-Domstolen fastslår, at EU-borgere har ret til sociale ydelser, selv om de ikke har haft arbejde i en fastsat periode.
* Medier har påvist, at embedsmænd advarede VK-regeringen før sit lovforslag om, at optjeningsprincippet kunne være i strid med EU-retten.
* Det koster staten godt 15 millioner kroner at sløjfe optjeningsprincippet. Der udbetales årligt børne- og ungeydelse for 14,5 milliarder kroner og børnetilskud for 2,5 milliarder kroner i Danmark.
* Syv af 10 vælgere støtter ifølge analyseinstituttet Wilkes måling i Jyllands-Posten et optjeningsprincip, så EU-borgere først får fuld børnecheck efter to års arbejde i Danmark
Kilde: Skatteministeriet, Folketingets EU-oplysning og Folketingets Skatteudvalg.