Støjen i et klasseværelse under en undervisningstime ligger langt under det tilladte, hvor grænsen lyder på 85 decibel. Den gennemsnitlige støj fra eleverne i klasseværelserne udgør nemlig 72 decibel.
Det konkluderer et nyt forskningsprojekt, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Lunds Universitet står bag i samarbejde med en række støjeksperter, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.
Her kan du se, hvordan man betegner støj i decibel:
* Hvisken tæt på: 20 decibel
* Køleskab tæt på: 30-40 decibel
* Vaskemaskine tæt på: 50-60 decibel
* Lastbil i tomgang på 10 meters afstand: 65 decibel
* Hurtigkørende personbil på 10 meters afstand: 70 decibel
* Hurtigkørende lastbil på 10 meters afstand: 80 decibel
* Benzindrevet plæneklipper tæt på: 80-90 decibel
* Benzindrevet kædesav tæt på: 100-110 decibel
* Trykluftbor tæt på: 110-120 decibel
* Rockkoncert tæt på scenen: 120 decibel
Kilde: Bolius
/ritzau/