"I virkeligheden ønsker de her børn, at de også skal være en del af folkeskolen. For man kunne jo godt lave sådan nogle eliteskoler, men det er slet ikke deres mål," siger Lærerforeningens formand Anders Bondo. Foto: Danmarks Lærerforening.
"I virkeligheden ønsker de her børn, at de også skal være en del af folkeskolen. For man kunne jo godt lave sådan nogle eliteskoler, men det er slet ikke deres mål," siger Lærerforeningens formand Anders Bondo. Foto: Danmarks Lærerforening.

Folkeskolen kan ikke rumme de meget intelligente børn

Politik

25/6/15 7:34

Mikkel Sarka

En af årets "superstudenter" var nær blevet smidt ud af folkeskolen. De begavede skal i fokus, siger eksperter

Fra at være doven, respektløs og lige ved at blive smidt ud af folkeskolens 7. klasse til en af årets såkaldte superstudenter, der kan tage studenterhuen på med et snit på 12,6.

Historien er Sørens Ørskovs, og han er et af eksemplerne på, at man kan være for klog til folkeskolen. 

De allermest begavede børn bliver nemlig stadig ikke håndteret godt nok i deres første møde med skolesystemet, skriver Berlingske.

Udmeldingen kommer fra foreningen Gifted Children, der arbejder for at fremme de meget intelligente børns trivsel.

Folkeskole-stafetten

I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere.

Find Folkeskole-stafetten her

- Indsatsen beror i dag på rene tilfældigheder og drives primært af ildsjæle, der gør en stor indsats. Men der er ikke fra centralt hold lavet en samlet løsning. Derfor mener jeg ikke, at folkeskolen er god nok til at håndtere gruppen af højt begavede børn, siger Peter Grubert, talsmand for foreningen, til Berlingske.

Søren Ørskov havde lært at læse og regne med minustal i børnehaven, men i skolen var det et problem at være så klog. Matematikbogen var for let, og han læste Harry Potter-bøger på engelsk i 2. klasse, mens resten af eleverne lærte at læse dansk.

De manglende udfordring i timerne gjorde ham derfor ugidelig.

- Jeg blev doven og havde ikke lyst til at lave noget. De opgaver, vi skulle lave, var alt for lette og kedelige, og de gav ingen mening for mig. Slavearbejde for arbejdets skyld, siger Søren Ørskov til Berlingske.

Han var én klage fra en lærer fra at blive smidt ud af skolen på grund af pjæk og flabede kommentarer i timerne.

Historien er ikke en enlig svale, fortæller psykolog Ole Kyed, der har arbejdet med særligt intelligente børn. Han siger til Berlingske, at der mangler efteruddannelse af lærerne og "undervisningsmateriale, der er målrettet denne børnegruppe".

I Søren Orskovs tilfælde var det mødet med det spanske skolesystem, der fik ham ud af en destruktiv gænge. Han tog et år på udveksling i Spanien og fik lysten tilbage, da han paradoksalt dumpede med et brag.

Der blev stillet krav til ham, og det motiverede ham. Onsdag blev Søren Ørskov student med et snit på 12,6.

Inklusion en udfordring for skolerne

Lærerforeningens formand Anders Bondo er enig.

- I virkeligheden ønsker de her børn, at de også skal være en del af folkeskolen. For man kunne jo godt lave sådan nogle eliteskoler, men det er slet ikke deres mål. 

- Så jeg kan sagtens forstå, at der råbes vagt i gevær, men udviklingen er desværre gået den forkerte vej, siger Anders Bondo og nævner blandt andet inklusionsdagsordenen som en del af problemet. 

De mange inkluderede børn fra landets specialskoler er nemlig med til at tage tiden fra de overbegavede børn, mener han. 

- Hvis du har 25 elever i klassen, og du har to elever i form af autisme, ADHD eller lignende, så kommer de børn til at tage rigtig meget af lærernes tid, siger han. 

Også mangel på efteruddannelse af lærerne kritiseres af Gifted Children, men det tror Anders Bondo ikke kan løse problemet: 

- Jeg tror, det er naivt at forestille sig, at vi får alle lærerne på skolebænken i det her, siger han og mener i stedet, at folkeskolernes skolepsykologer i højere grad skal uddannes til at vejlede lærerne.

Annonce