Forsker: Kræftpatienter skal have argumenterne på plads

Velfærd

06/11/13 8:28

Støtten til kræftpatienter til at komme tilbage til livet vender den tunge ende nedad, viser ny forskning.

Stadig flere overlever en kræftsygdom på grund af bedre behandling. Men støtten til rehabilitering for at komme videre bagefter er ikke fulgt med.

Vurderingen i kommunen af behovet for støtte er uens og hastig. Er man først vurderet til at kunne klare sig, er det nærmest umuligt at omstøde den afgørelse, uanset behovet.

Det viser en ny ph.d.-afhandling af Bjarne Rose Hjortbak, CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

I dag lever 250.000 danskere med en kræftdiagnose, og hvert år kommer nye 35.000 tilfælde til.

For mange, der overlever kræften, er der svære senfølger. Længe efter kan der være smerter, træthed, problemer med sexlivet eller koncentrationsbesvær. Andre rammes af depression eller angst for, at sygdommen kommer tilbage.

Desuden kæmper mange med at få familie eller arbejde til at fungere, når et langt sygdomsforløb har slidt på de sociale bånd.

- Om patienten får støtte bygger i høj grad på det første møde på 20 til 60 minutter med den kommunale sagsbehandler.

- Er patienten ikke god til at sætte ord sine behov, så falder de let igennem. Så det handler i den grad om ved første møde at have argumenterne på plads eller at have nogen med, der har det, siger Bjarne Rose Hjortbak.

Er man først kategoriseret som egnet til selv at klare sin rehabilitering, er der ingen hjælp at hente i lovgivningen.

- Der er der kun fokus på, om borgeren har været inddraget, og om der er lavet en skriftlig afgørelse. Men ikke på selve det skøn, der afgør det hele, siger Bjarne Rose Hjortbak.

Godt hver tredje patient vurderes at have brug for rehabilitering. Mens kræftbehandling kan løbe op i hundrede tusinder af kroner per patient, så koster et rehabiliteringsforløb 15.000-30.000 kroner.

- Der er ingen tvivl om, at vi kan og gerne vil gøre det bedre, siger formand for Kommunernes social- og sundhedsudvalg, Anny Winther (V).

- Selvom behandlingen er slut, er mange jo ikke raske. Vi håber, de kommende finanslovsforhandlinger også sætter midler af til dette næste vigtige skridt, siger hun.

/ritzau/

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.