Det har tandlæge Poul Martin Grønnegaard oplevet. Tandlægen vil gerne hjælpe sin klinikassistent, Gitte Larsen, som blev ramt af vold i hans klinik og mistede sin arbejdsevne. Hun tåler for eksempel ikke lys og larm og kan ikke arbejde fuld tid.
Tandlægen har fået indrettet et særligt enekontor til hende, og lader hende gå ned i tid. Men kommunen stoppede sygedapgenerefusionen og indtil videre har den gode vilje kostet ham 120.000 kroner.
Nu kræver Randers kommune, at Gitte Larsen skal jobprøves i tre måneder på et sygehus, mens hendes tidligere chef, som gerne vil have hende tilbage betaler lønnen. Sagen har kørt i to et halvt år og både den voldsramte klinikassistent og hendes chef er ved at køre trætte.
"Det er håbløst. Vi bliver fuldstændig tromlet af det store system, og kommunen tager intet hensyn til, at jeg bare har en lille virksomhed," siger Poul Martin Grønnegaard til Avisen.dk.
Sagen får særdeles hård kritik fra fagforening og arbejdsgiverorganisation
"Kommunen har moralsk en skærpet forpligtelse til at reagere, når der faktisk står en arbejdsgiver, der gerne vil ansætte hende," siger Steffen Friis, socialrådgiver hos HK Østjylland.
I Randers kommune var der sidste år 639 fleksjobbere, som i kortere eller længere tid var arbejdsløse, og kommunen ansatte selv 100 langtidsledige fleksjobbere for at spare penge.
Så udover, at Gitte Larsen selv gerne vil blive i sit gamle job, vil det også blive svært for hende at finde et andet fleksjob.
Sager, der går nemt i gennem i jobcentre i andre kommuner, går i hårknude og trækker ud i Randers, oplever Steffen Friis.
Han kritiserer blandt andet Jobcenter Randers at afviser, at Gitte Larsen kan komme i arbejdsprøvning hos tandlægen.
Efter Avisen.dk første gang talte med Jobcenter Randers, har Jobcenteret tilbudt tandlægen og klinikassistenten et møde.
Afdelingschef for Jobcenter Randers Per Damgaard Petersen står fast på, at jobcenteret har pligt til at afprøve det, hvis jobcenteret mener, at borgeren vil have en større arbejdsevne på for eksempel et helt andet arbejdsområde.
Så må arbejdsgiveren fyre medarbejderen eller medarbejderen må leve af den løn, vedkommende kan tjene uden fleks-jobtilskud.
"Vi kan ikke bede folk om at sige deres job op. Vi kan heller ikke bede arbejdsgiveren om at sige: Du får fri til at lave det her. Men vi kan være nødt til at sige, at hvis vi skal arbejde videre med sagen, så er det det, der skal ske. Så er det op til arbejdsgiveren, om de vil være med til det," siger han til Avisen.dk.
I Tandlægeforeningen, der har prøvet at hjælpe tandlæge Poul Martin Grønnegaard, advarer man om, at det ender med at flere syge vil blive fyret, fordi kommunerne stopper sygedagpengene, som det også skete i Gitte Larsens sag. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke får nogen refusion af sygedagpenge fra kommunen, og dermed selv skal dække hele udgiften til løn til den sygemeldte medarbejder.
"Så er de måske tvunget til at opsige medarbejderen. Det er ikke megen tak for at have prøvet at hjælpe en skattet medarbejder, der måske har været hos dem mange år. Tandlægen skal så betale den fulde løn uden tilskud i en ofte meget lang opsigelsesperiode," siger Tina Raben Skaarup, forhandlingschef for Tandlægeforeningen til Avisen.dk.
