Herlev-borgmester: Lad kommuners budgetter være

Politik

03/4/14 8:36

Thorning skaber fremgang ved at samarbejde med kommuner, mener Herlevs S-borgmester Thomas Gyldal Petersen.

Socialdemokraterne kan få fremgang, hvis regeringen lader kommuner slippe for besparelser i budgetaftalen for 2015 med Kommunernes Landsforening (KL). Kommunerne skal ikke miste i alt fem milliarder kroner i bloktilskud og anlægsinvesteringer, men have det samme som nu.

Det siger Herlevs socialdemokratiske borgmester, Thomas Gyldal Petersen, til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som fredag aften i Svendborg møder partiets hovedbestyrelse og kredsformænd .

- Lad os som minimum komme helskindet fra 2014 til 2015 uden reduktion af statslig støtte til den kommunale drift, siger Thomas Gyldal Petersen.

Han frygter, at Finansministeriet vil spare tre milliarder kroner på kommunernes likviditet og skære to milliarder kroner i deres anlægsudgifter.

Sparekravet kan klares af København, Aarhus og Frederiksberg, som er i vækst, men mange kommuner vil mærke en kvælning, mener han.

- Som socialdemokratisk regering skal man før et valg tænke meget over, om man er i samklang med sit bagland og giver borgerne det indtryk, at man prioriterer den nære velfærd i fællesskabets institutioner, som borgerne lægger vægt på, siger Thomas Gyldal Petersen.

Regeringen har satset så meget på konkurrence, private job og vækst, at borgerne savner fællesskabet. Kommunerne har beskåret økonomien i daginstitutioner, plejehjem og skoler, siger han.

- Mange borgere oplever, at der er skåret i det fælles, siger han.

Borgmesteren skoser ikke De Radikale.

- De Radikale har altid været en nødvendighed for Socialdemokraterne, når vi skal regere dette land. De Radikale har ikke ansvar for, hvordan vi fremstår. Det er den socialdemokratiske ledelses ansvar.

- Man skal ikke tørre det af på De Radikale. Vi skal kigge på os selv, mener Herlevs borgmester.

/ritzau/

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.