Historisk gennembrud for handicapkonvention: Forbud mod handicapdiskrimination på vej

Politik

09/02/2017 11:42

Nick Allentoft

Minister vil lave loven om, så det bliver forbudt at diskriminere mod handicappede. Det er det ikke i dag, og forslaget får støtte fra både S og DF.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Handicappede skal have samme muligheder som andre minoriteter for at klage, hvis de oplever at blive udsat for diskrimination.   Sådan lyder et forslag fra børne- og socialminister Mai Mercado (K), der med egne ord sender et "kraftfuldt signal".

- Hvis man har et handicap, og man oplever at blive diskrimineret, vil man få mulighed for at klage. Det betyder også, at man vil kunne få medhold og dermed få ord for, at man er blevet uretfærdigt behandlet.

Sådan siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) om et forslag, hun rejser, om at forbyde diskrimination af handicappede også uden for arbejdsmarkedet.   Hun understreger, at forslaget ikke handler om tilgængelighed.   LÆS OGSÅ: Handicapstafetten   - Det betyder eksempelvis, at adgang til en restaurant, for eksempel en kørestolsrampe, ikke er med, siger Mai Mercado.   - Det vil simpelthen medføre store og øgede omkostninger. Så der har vi valgt at sige, at vi holder tilgængelighed uden for, siger ministeren.   Hendes forslag handler om "det indholdsmæssige", siger hun.

- Er man spastiker, og en restaurantejer oplever, at man ikke lige passer ind i klientellet, vil ejeren lovligt kunne bortvise en uden nogen forklaring. Og i øvrigt gøre det helt lovligt. Det vil man ikke kunne med det her forslag.

Både Danske Handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder hilser det velkomment, at ministeren vil forbyde urimelig forskelsbehandling af handicappede, også uden for arbejdsmarkedet.   Og på Christianborg er der også øjeblikkelig opbakning til forslaget fra både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.   - Det er helt fantastisk, at det lykkes. Vi har altid arbejdet for en rettighedslovgivning, siger handicapordfører Karina Adsbøl (DF).   Mai Mercado ønsker at give handicappede mulighed for at klage, hvis de oplever forskelsbehandling. Men hun vil ikke stille skærpede krav om tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Det vil blive for dyrt, mener hun.   Og det møder forståelse hos S og DF.   - Det tror jeg, skal komme i næste hug, siger handicapordfører Orla Hav (S).   LÆS Handicapkonventionen her

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.