Klimarådets rapport: Biomasse er skadeligt

Bæredygtighed

07/05/2018 09:04

Freja Eriksen

Tilskud og afgifter på biomasse bør styres af, hvor klimavenlig den er, lyder det i Klimarådets årsrapport.

I mange øjne er det vindmøller og solceller, der driver den grønne omstilling, så kul og gas kan sendes på pension.

Men det er ubetinget den voksende afbrænding af biomasse, som står for hovedparten af Danmarks andel af vedvarende energi. Og det er langtfra altid klimavenligt, påpeger Klimarådet i årets hovedrapport.

Klimarådet under ledelse af økonomiprofessor Peter Birch Sørensen blev nedsat som følge af klimaloven i 2014. Rådet skal følge den danske klimapolitik og rådgive regeringen om vejen mod et samfund uden CO2-udledning i 2050.

I de store kraftværker fyrer man med træpiller og træflis, hvoraf omkring 43 procent importeres. Mindre fjernvarmeanlæg bruger primært træflis og halm.

Biomassen er attraktiv, fordi den - modsat andre energiformer - er fritaget for afgift. Men det kan ikke begrundes samfundsøkonomisk, lyder det fra Peter Birch Sørensen og Klimarådet, der opfordrer til at gentænke afgiftssystemet.

- Eksempelvis skal der betales afgift af eldrevne varmepumper, selv når disse er drevet af 100 procent grøn strøm.

Vedvarende energi udgør i dag 31 procent af Danmarks såkaldte udvidede, endelige energiforbrug. Heraf tegner biomasse sig for 16 procentpoint, mens vindmøller kun står for 7 procentpoint.

Biomassen kaldes ofte klimaneutral, fordi planter og træer optager CO2, mens de vokser - inden de frigiver samme mængde kulstof ved afbrænding.

Men, påpeger Klimarådet, det nytter ikke, at vi brænder mere skov af som biomasse, end der bliver gendannet på kloden.

- Skal verden nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til et stykke under to grader, er det nødvendigt med øget optag af kulstof særligt i skov. 

Et af problemerne er, at det ikke er Danmark, der skal bogføre den afbrændte biomasse i klimaregnskabet. Det skal det land - ofte i Baltikum - som træet kommer fra. Og som de komplicerede internationale regler er skruet sammen, er det højst usikkert, om det sker, pointerer Klimarådet. 

Danmark har indført en frivillig brancheaftale om kriterier for bæredygtig biomasse. I EU forhandler man om et sæt bæredygtighedskriterier.

Men herhjemme bør regeringen igangsætte et arbejde for at udvikle klimaindikatorer for biomasse med eksperter fra energibranchen, skovbruget, grønne organisationer og uafhængige forskere, anbefaler Klimarådet.

De nye indikatorer skal indgå i lovgivningen og bruges til at fordele tilskud og afgifter på biomasse, afhængig af hvor klimavenlig biomassen er.

Industri: Afgift på biomasse kan bringe kullene tilbage

Hvis der lægges afgifter på biomasse i form af træpiller og træflis, kan det betyde, at de uønskede kul gør deres indtog på kraftværkerne igen.

Det vurderer teknisk direktør Kate Wieck-Hansen i brancheorganisationen Dansk Fjernvarme. 

- Det giver ikke mening, at Klimarådet i en misforstået tolkning af energisektorens brancheaftale vil lægge afgifter på den bæredygtige biomasse. Det vil alene betyde, at kraftvarmeværkerne vil gå tilbage til at fyre med kul. Det er næppe det, Klimarådet ønsker, siger Kate Wieck-Hansen. 

Klimarådet skal rådgive regeringen om vejen mod et samfund med lavt CO2-udslip i 2050. Rådet anbefaler at skærpe kriterierne for, hvornår biomassen kan kaldes klimavenlig.

Men en frivillig brancheaftale om biomasse i Danmark vil være fuldt gennemført om halvandet år, påpeger Dansk Fjernvarme. 

Den skal sikre, at danske energiselskaber udelukkende bruger bæredygtig biomasse, eksempelvis fra skove, hvor der sikres genplantning. Den tager også hensyn til den biologiske mangfoldighed og arbejdstagerne.

Bæredygtig biomasse har på de decentrale værker medvirket til at begrænse andelen af kul med 98 procent og vil i 2020 have fortrængt 1,6 millioner ton kul på de centrale kraftværker, siger Kate Wieck-Hansen. 

Det er misforstået at tro, at varmeværkerne i de store byer kan udfase biomassen i en fart med sol og vind alene, anfører Dansk Fjernvarme.

- Der skal andre teknologier til, som først skal udvikles til brug i stor skala. Geotermi kan levere et stort bidrag til den grønne omstilling, også i de store byer, siger Kate Wieck-Hansen.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce