Kommuner: Behov for en stærkere Robin Hood

Infrastruktur

19/3/14 9:23

Nick Allentoft

Rige kommuner må betale mere til det fattige kommuner, der lider under fraflytning og tabte skatteindtægter.

Kun godt et år, efter at regeringen på baggrund af et årelangt udredningsarbejde lavede en udligningsreform, er mere omfordeling fra de rige til de fattige kommuner igen på dagsordenen.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag. 

På det kommunale topmøde, der begynder torsdag, skal kommunerne diskutere løsninger på, at der sker en markant vandring fra land til by, så de vanskeligt stillede kommuner mister både indbyggere, skatteindtægter og bloktilskud. 

Svaret fra en række udkantsborgmestre er klart: Landets rigeste kommuner må gribe endnu dybere i pengekassen og sende flere penge til de fattigste, hvis alle kommuner fortsat skal kunne levere en ordentlig service. 

- Når borgerne og jobbene forsvinder, falder kommunens indkomstgrundlag, og der kommer flere og flere sociale udgifter, som der ikke kompenseres for i udligningssystemet. 

- Der er ingen tvivl om, at udligningssystemet er med til at skævvride landet, siger Svendborgs borgmester, Lars Erik Hornemann (V) til Jyllands-Posten.

Kommuneforeningen KL fremlægger i torsdag en analyse, der viser, at visse kommuner er hårdt ramt af faldende befolkningstal, høje sociale udgifter og et stigende antal ældre. 

Den afgående KL-formand, Erik Nielsen (S), forudser, at udkantskommunerne bliver endnu mere pressede af den kommende beskæftigelsesreform og bakker derfor op om behovet for en reform af udligningssystemet. 

Gentoftes borgmester, Hans Toft (K), var en skarp kritiker af den tidligere reform, og han afviser også denne gang mere udligning. 

- Når vi af den sidste skattekrone, vi får ind, skal betale 92 øre til andre kommuner, så er det ikke bare udligning, så er det konfiskation, siger Hans Toft til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.