Hospitalsklovne bringer smil til alvorligt syge børn. Læger behandler informationer til børnene meget forskelligt.    Foto: Danske Hospitalsklovne
Hospitalsklovne bringer smil til alvorligt syge børn. Læger behandler informationer til børnene meget forskelligt. Foto: Danske Hospitalsklovne

Læger skåner syge børn for sandheden

Velfærd

09/1/15 12:32

Nick Allentoft

Børn har ret til viden om deres sygdom. Alligevel vælger nogle hospitaler at tilbageholde informationer. Problematisk, siger Institut. Nej, siger læger.

Når børn rammes af alvorlig sygdom og måske skal dø, har de ligesom voksne krav på at få viden om sygdom og behandling.

Det fastslår både FN's Børnekonvention og den danske sundhedslov paragraf 20. Alligevel er der stor forskel på, hvordan landets børneafdelinger vælger at informere de små patienter. 

Mens nogle børn helt ned til syv-otteårsalderen får besked om risikoen for at dø allerede ved diagnosetidspunktet, bliver andre først informeret, hvis deres sygdom udvikler sig negativt, eller de selv spørger om døden.

Det fortæller overlæger ved landets børneafdelinger til Kristeligt Dagblad.

- Vi er fuldt ud klar over barnets ret til information, og vi informerer også helt små børn om, at de er syge og giver dem klar besked om konkrete indgreb og undersøgelser, siger professor i børne-onkologi ved Rigshospitalet Kjeld Schmiegelow.

- Men vi fortæller ikke ved diagnosetidspunktet, at barnet har risiko for at dø, eller at der kan opstå livstruende komplikationer ved deres behandling. Hos os er praksissen den, at forældrene får alt at vide - også det, de ikke spørger om - mens børnene får en anden og mere skånsom version.

Læs også: Professor: Det kan være nødvendigt at skåne børn

På H.C. Andersens Børnehospital i Odense griber lægerne samtalen med mindreårige patienter anderledes an. Her er det praksis at informere også helt unge børn om risikoen for at dø eller opleve alvorlige komplikationer og senfølger ved behandlingen.

- Vi vurderer selvfølgelig også det enkelte barns udvikling, men når et barn er fyldt syv-otte år, har det typisk udviklet en normal realitetssans, og så mener vi, at man kan informere barnet på en fornuftig måde om, at det har en alvorlig sygdom, som det kan dø af, siger ledende overlæge Arne Høst.

Hos Institut for Menneskerettigheder har man stor forståelse for, at samtaler med syge børn rejser svære etiske dilemmaer.

Alligevel finder organisationen det problematisk, at praksis er forskellig fra hospital til hospital, og at nogle børn ikke får de informationer, de juridisk set har ret til.

- Hensynet til barnets tarv kan ikke bare sættes over hensynet til barnets ret til viden. Det er to rettigheder, som der er sidestillede og bør tillægges lige stor vægt - også selv om det kan være svært for barnet, siger monitoreringschef ved Institut for Menneskerettigheder Morten Badse.

Næstformand i Etisk Råd professor Gorm Greisen, siger til Ritzau, at det er er svært at sætte så firkantede regler op.

- Jura er én ting, noget andet er den virkelighed, som barnet, familien og lægen står i. Her må det efter min mening være op til lægerne i samarbejde med forældrene at vurdere, hvad barnet skal have at vide.

- Samtidig skal man huske, at vi har et princip om "retten til ikke at vide", som vi jo bruger over for voksne patienter. Vurderer lægen, at patienten helst er fri for at få sandheden at vide, er man forpligtet til at tage hensyn til det, siger Gorm Greisen.

- Det er jo tosset, hvis vi begynder at fravige det princip over for børn, og dermed stiller dem ringere end voksne patienter, siger han.

/ritzau/