Socialdemokraterne og Venstre er de to største ja-partier forud for folkeafstemningen 3. december om at gøre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
Lederne fra begge partier slår nu fast i et interview med Berlingske, at et "ja" ikke betyder, at den danske asylpolitik fremover skal bestemmes i Bruxelles - noget, som Dansk Folkeparti har argumenteret for.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står ved det løfte, han gav ved Folketingets åbning i oktober - og som Socialdemokraterne har tilsluttet sig.
Folkeafstemning - her er det væsentlige
- Den aftale, vi har lavet, er bøjet i neon og hugget i granit. Og jeg synes faktisk, det både er forstemmende og lidt en overspringshandling, at det stærkeste argument, man kan komme med, er at så tvivl om det ved at spille på en eller anden mistillid, siger Lars Løkke Rasmussen til Berlingske.
Også Mette Frederiksen (S) sætter al sin politiske integritet ind på, at danskerne skal spørges ved en folkeafstemning, før Danmark går med i en fælleseuropæisk asylpolitik.
- Lars og jeg garanterer en folkeafstemning, hvis vi – hvad vi har svært at forestille os – skulle ønske at gå med i europæisk politik på asylområdet.
Hvis man ikke vil tro på det, så er vi i mine øjne i en dyb, politisk krise, for i Danmark har vi en tradition for, at vi ikke gør alt til jura, men at vi laver politiske aftaler og forlig, som man kan regne med. Derfor vil jeg faktisk ikke have siddende på mig, at man ikke kan stole på, hvad jeg siger, forklarer hun til Berlingske.
Ifølge Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er ja-sidens garanti ikke meget værd og et udtryk for panik.
I den seneste Voxmeter-måling for Ritzau svarer omkring 33 procent af vælgerne, at de vil stemme ja 3. december, mens 30,5 procent vil stemme nej. Resten svarer "ved ikke".
/ritzau/
