Nordjyske borgmestre vil beholde vederlag

Politik

29/04/2017 10:37

Nick Allentoft

Borgmestre i Nordjylland vil ikke følge Aalborgs Thomas Kastrup-Larsen og gå ned i løn, viser en rundspørge, som Nordjyske har lavet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), står ret alene i Nordjylland med et initiativ, der skal modregne en række honorarer i borgmesterlønnen.

Ingen af borgmesterkollegerne i Nordjylland har tænkt sig at følge i hans fodspor. Det viser et rundspørge, Nordjyske Stiftstidende har lavet.

Vi følger de regler, Folketinget har fastsat, lyder meldingen ret entydigt fra kommunerne uden for Aalborg. 

Diskussionen er opstået i kølvandet på, at en såkaldt vederlagskommission sidste år foreslog Folketinget dels at sætte borgmestres løn op med 30 procent, dels at modregne en række lønnede hverv, som borgmestrene bestrider som følge af jobbet.

Folketinget gennemførte det første, men ikke det sidste. Det betyder eksempelvis, at Thomas Kastrup-Larsens årlige borgmestervederlag 1. april i år steg fra 839.671 kr. til 1.123.547 kr.

Nordjyske skrev tidligere på ugen, at Aalborgs politikere bakker op om et forslag fra Kastrup-Larsen selv. 

Det går på, at Aalborg Kommune kan modregne i borgmesterlønnen, hvis borgmesteren modtager honorarer for poster ved siden af borgmesterhvervet.

Kommunen vælger altså at følge det kommissionsforslag, som Folketinget ikke havde lagt op til at følge.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.