Ny spin-enhed i Statsministeriet koster millioner

Ledelse

30/9/15 10:49

Nick Allentoft

Regeringen lægger op til at bruge millioner af kroner på en ny kommunikationsenhed i Statsministeriet.

Regeringen sætter flere millioner kroner af til at oprette en særlig kommunikationsenhed i Statsministeriet, der skal "udbrede regeringens politik".

Det fremgår af regeringens finanslovsforslag, der blev fremlagt tirsdag.

Læs også: Regering og kommuner vil begrænse effekt af enkeltsager

På Statsministeriets område hedder det:

- Bevillingen forhøjes med fem millioner kroner i 2016 og 2017 samt 6,2 millioner kroner i 2018 og 7,6 millioner kroner i 2019, blandt andet som følge af oprettelsen af regeringens kommunikationsenhed i Statsministeriet.

Som det fremgår, er det ikke udpenslet nærmere, hvor stor en del af den øgede bevilling, der kan relateres direkte til den nye gruppe af kommunikationsfolk omkring statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Det har tidligere været fremme, at regeringen var på vej med et fremstød på kommunikationsfronten i Statsministeriet.

Der har også været jobopslag ude, hvor man søger en chef for kommunikationsenheden, der kommer til at bestå af to-fire ansatte.

Den nye enhed skal ifølge stillingsopslaget arbejde tæt med de øvrige ministeriers presse- og kommunikationsafdelinger, og den skal varetage den overordnede strategiske kommunikation af regeringens større politiske udspil på tværs af ministerierne.

Derudover skal enheden have sin egen hjemmeside, kaldet regeringen.dk, hvor man vil få mere direkte adgang til danskerne.

Andre lande, eksempelvis Sverige og Storbritannien, har også større kommunikationsenheder i stil med den, som der nu lægges op til at lave i det danske Statsministerium.

/ritzau/

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.