Par kræver ministerium dømt for brud på Grundloven

Flere tusinde ugifte par gik ned i indtægt på grund af en lovændring fra 2014. Kontanthjælpen blev fjernet fra kvinder og mænd, hvis de levede sammen med én, som kunne betale for dem.

Men indgrebet var i strid med Grundloven, hævdede tre kærestepar, og anlagde sag mod Beskæftigelsesministeriet. 

Men, Folketinget har ret til at pålægge ugifte samlevende kærestepar at skulle forsørge hinanden, fastslog retten i Helsingør mandag i en principiel dom, der frifinder Beskæftigelsesministeriet og tre kommuner. 

Men retten frifandt altså myndighederne.   Et nederlag til Beskæftigelsesministeriet og de tre kommuner havde angiveligt betydet, at landets kommuner måtte betale millioner tilbage til parrene. Men med mandagens nederlag i byretten får de ingenting. Under sagen har sagsøgerne hævdet, at den gensidige forsørgerpligt var i strid med grundlovens § 75 og § 73. De handler henholdsvis om statens pligt til at forsørge borgere, der ikke kan klare sig selv, og om ejendomsrettens ukrænkelighed.   Retten i Helsingør peger imidlertid på, at grundloven ikke indeholder et forbud mod, at der ved lov pålægges nogen en forsørgerpligt. På samme måde kan reglen heller ikke siges at krænke de personer, som pålægges at bruge deres penge på at forsørge en partner, fastslår retten.   Statens advokat har da også gennem hele forløbet fastholdt, at grundloven er overholdt. Ifølge ham er der ikke nogen nævneværdig forskel på at pålægge ægtefolk og kærestepar at skulle forsørge hinanden.   Omvendt kalder parrenes advokat, Christian Dahlager, byrettens fortolkning af grundloven for "besynderlig".   - Retten anerkender, at der i grundloven står, at det offentlige skal forsørge folk, der har brug for det. Men så siger de med den anden hånd, at fraværet af et forbud betyder, at man kan udlicitere opgaven til den samlevende. Det giver ikke nogen mening i forhold til bestemmelsens tankegang, siger advokaten.

Omstridt reform

Det var den daværende S-R-SF regering, som ændrede loven, sådan at ugifte samlevende par skulle forsørge hinanden. Efter voldsom kritik blev lovændringen skrottet igen med virkning fra 1. januar 2016. Den holdt kun i to år. Blandt de utilfredse er Bo Lyngvig og Ewa Møller, der er et af de par, der har anlagt retssagen.

Ewa Møllers kontanthjælp røg, fordi kommunen mente, at Bo Lyngvig med sin indtægt fra jobbet som produktionsleder skulle forsørge hende.

I en skrivelse pålagde kommunen desuden Lyngvig at benytte sin private pensionsopsparing til at forsørge kæresten.

- Sagen betød, at jeg var ved at gå ned psykisk, har Møller fortalt i retten.

Parrets advokat mener, at den gensidige forsørgelsespligt var i strid med to bestemmelser i Grundloven.

Den ene siger, at staten har pligt til at forsørge borgere, der ikke kan klare sig selv. Den anden drejer sig om ejendomsrettens ukrænkelighed.

Under retssagen har statens advokat dog fastholdt, at Grundloven er overholdt. 

Der er ikke den store forskel på reglen om, at ægtefolk skal forsørge hinanden, og den nu skrottede regel om, at pligten også omfatter samlevende, har advokat Sune Fugleholm sagt.

Omvendt har parrets advokat, Christian Dahlager, altså talt om krænkelse af Grundloven.

Statens pligt til at understøtte borgere kan ikke udliciteres til den, som disse borgere bor sammen med, mener han.

Såfremt retten giver ham medhold, betyder det, at kommuner landet over ulovligt har tilbageholdt penge til den ene eller den anden samlever.

Mindst 7000 par har været omfattet af den omdiskuterede pligt.

/ritzau/