Partierne giver sig selv kæmpegave: Øger partistøtte med 40 procent på een gang

Politik

29/11/16 10:51

Nick Allentoft

Bortset fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten er alle partier bag aftale om at øge gruppestøtten 40 procent. Demokrati koster penge, forsvarer ordførere fra V og S.
Det er dyrt at drive en folketingsgruppe. Det mener et flertal i Folketinget bestående af samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti.   Flertallet har indgået aftale om at hævde de såkaldte gruppestøttemidler, der er med til at lønne de sekretariatsmedarbejdere, som folketingspartierne har ansat, fremgår det af aftalepapirerne. Der er tale om en klækkelig forhøjelse på 40 procent. Det svarer ifølge aftaleteksten til 52 millioner kroner. 

Samtidig har partierne aftalt, at mindre partier i Folketinget med en stemmeandel på under 10 procent kan indkalde suppleanter, hvis et af de valgte folketingsmedlemmer udnævnes som minister.

LÆS OGSÅ: Politikerleden på højeste niveau i 25 år

Det er blevet aktuelt i forbindelse med Konservatives mulige indtræden i en ny regering. Partiet råder kun over seks mandater i Folketinget og vil derfor blive hårdt presset arbejdsmæssigt, hvis eksempelvis tre af medlemmerne udnævnes til ministre i en ny regering.   Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, forklarer til Ekstra Bladet, hvorfor hans parti ikke er med i aftalen.   - Vi har længe sagt, at vi ville overveje at indkalde suppleanter, men vi vil overhovedet ikke være med til at øge tilskuddet til partierne, som denne aftale går ud på, siger han.   Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, siger til Politiken, at man heller ikke kan finde de gode argumenter for at bakke op om aftalen.   - Folketingets partier har tilstrækkelig midler til at have ansat sekretærer og politisk-økonomiske medarbejdere i dag. Der er ingen grund til, at skatteborgerne betaler mere til de politiske partier i dag, siger han.   Gruppeformændene for både Socialdemokratiet og Venstre forsvarer beslutningen.   Sass og Gade i fælles front: Partier behøver flere penge - Jeg har ikke nogen illusion om, at jeg kan forklare det, så folk synes, at det er en god idé. Men det er bare sådan, at demokrati koster penge, siger gruppeformand Søren Gade (V).   Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, ønsker kun at kommentere skriftligt.   - Kravene for hurtigt at levere fagligt kompetente svar er steget markant de seneste år. Derfor har vi indgået en bred aftale, der styrker partierne økonomisk og dermed deres mulighed at trække på ekspertbistand, lyder hans forklaring.   Den støtte, folketingsgrupperne modtager til at ansætte personale, følger en model, der blev vedtaget i 1995. Siden er den ganske vist blevet pristalsreguleret, men der er alligevel behov for at øge den med 52 millioner kroner nu, mener alle partier, undtagen DF og Enhedslisten. Dengang blev støtten nemlig beregnet ud fra, hvad det kostede at ansætte sekretærer.   I dag er der i højere grad brug for akademikere og presserådgivere, som koster mere, lyder forklaringen.   Aftalen er koblet sammen med en aftale om at lade små partier indkalde suppleanter for deres ministre, hvis de går i regering. Det er blevet aktuelt, efter at De Konservative er gået i regering med LA og Venstre.   Søren Gade afviser, at partierne har forsøgt at snige aftalen ud, mens alle er optaget af, at der er ved at blive dannet ny regering.   - Det er svært for politikere at luske noget igennem. Det har vi gudskelov en presse, der sørger for ikke kan ske. At det kommer nu, skyldes simpelthen, at der skulle laves en aftale om orlovsordninger til De Konservative. Derfor blev det begge forslag, der kom igennem, siger Gade.   - Men jeg har intet ønske om, at man ikke debatterer det, vi gør. Hvis man ikke kan forsvare det, man laver, så skal man lade være med at gøre det, siger Søren Gade.   Partiforsker: Meget markant at hæve partistøtte 40 procent Det er en meget markant forøgelse politikerne har vedtaget, mener Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor i Statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i politiske partier. Støtten gives ganske vist efter en aftale, der stammer fra 1995, men den har været pristalsreguleret i mellemtiden, påpeger hun.   Partierne argumenterer med, at blandt andet presset fra medierne gør, at de i dag er nødt til at have folk med bedre uddannelser ansat.  Tidligere var det mest sekretærer, men i dag er der brug for presserådgivere og akademikere, lyder det.   Karina Kosiara-Pedersen vurderer også, at der er sket en professionalisering af det politiske liv siden 1995.   - På den måde kan partierne som så mange andre sagtens bruge penge på mange flere ting, siger hun.   Dilemmaet er imidlertid, at andre steder i den offentlige sektor også har fået flere opgaver uden at være blevet kompenseret tilsvarende, påpeger hun.   - På den ene side kan det være lidt svært, at Folketinget kan bruge penge på sig selv, når der samtidig skal skæres ned flere steder i den offentlige sektor, siger Karina Kosiara-Pedersen.   - På den anden side vil vi gerne have, at folketingsmedlemmerne gør deres arbejde og har de bedste betingelser for det. Så på den måde er der noget legitimitet i det, selv om det går imod den udvikling, der sker i resten af den offentlige sektor, vurderer hun.   /ritzau/  

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce