Pengeskandale i Region Sjælland

Ledelse

27/1/14 1:02

Freja Eriksen

Region Sjælland har fuldstændig mistet det økonomiske overblik. Forklaringen skal findes i det nye IT-system, der er indkøbt for at lette økonomistyringen og logistikken i regionens afdelinger.

Slukørede medarbejdere i Region Sjælland har på egen krop oplevet en kæmpe skandale udrulle sig, når de skulle tanke benzin på tjenestebilerne: Benzinkontoen var ganske enkelt lukket.

Regninger for 400 millioner kroner fra andre leverandører har heller ikke været betalt, og flere sygehusafdelinger har oplevet at få tilsendt store mængder af materialer, de ikke skulle bruge.

Forklaringerne skal findes i det nye IT-system, der er indkøbt for at lette økonomistyringen og logistikken i regionens afdelinger.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland, Helle Dirksen, er rystet over problemerne med et nyt IT-system, der har medført groteske situationer ude på sygehusene. Nogle sygeplejersker har for eksempel manglet plastre, mens de andre steder har fået tilsendt bjerge af plastre, de ikke har bestilt.

- Det giver utrolige mængder af ekstra arbejde, når man ikke kan finde det, man står og skal bruge. Det er meget frustrende i det daglige arbejde, og tiden går fra patienterne, siger Helle Dirksen hun til DR Sjælland.

Regionsformand Jens Stenbæk siger, at politikerne blev orienteret om kæmpe-problemer med det nye IT-system allerede i efteråret. Men selvom der er sat en hærskare af vikarer ind for at rette op på systemerne, ændrer det ikke på problemerne lige med det samme for Region Sjælland.

- I første omgang koncentrerer vi os om at få betalt vores regninger. Det er meget beklageligt, at virksomheder har fået økonomiske vanskeligheder, fordi vi ikke har betalt. Det er også dybt beklageligt med alt det ekstra arbejde, medarbejderne i hele vores system er blevet udsat for, fastslår Jens Stenbæk til DR Sjælland.

Regionsformanden siger, at først når problemerne er løst, vil Region Sjælland rejse erstatningskrav mod IBM og undersøge, om medarbejdere internt i regionen kunne have handlet anderledes.

- Det er helt klart, at hele vores organisation bliver nødt til at lære af denne højst beklagelige sag. Det må bare ikke ske igen, siger han til DR Sjælland.

Forretningsudvalget får forelagt den højst usædvanlige revisionsrapport i formiddag. Hovedkonklusionen er: Region Sjælland har fuldstændig mistet det økonomiske overblik.

Citat fra DR Sjælland

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.