Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), vil meget gerne drøfte med politiske kolleger og fagforeningen Djøf, hvordan årelange og dyre undersøgelseskommissioner kan undgås i for eksempel sager om magtmisbrug.
Pia Kjærsgaard foreslår i Politiken, at der indføres såkaldt parlamentariske høringer, hvor politikere kan afhøre embedsmænd ved mistanke om kritisable forhold. Men hun er indstillet på at undersøge andre muligheder, lyder det.
- Jeg er ikke interesseret i, at nogen skal slæbes modstræbende ind i det her - hverken den ene eller den anden part. Derfor vil jeg meget gerne høre Djøf og andre - naturligvis især politikerne i præsidiet på Christiansborg, siger Pia Kjærsgaard.
Læs også: Slotsholmens ledere puster til oprør
Pia Kjærsgaard nævner PET-Kommissionen, Farumkommissionen og Skattesagskommissionen som eksempler på situationer, hvor en parlamentarisk høring kunne have været relevant. PET-Kommissionen, som skulle undersøge PET's overvågning af politiske miljøer, blev nedsat i 1999 og afgav sin beretning ti år senere i 2009. Farumkommissionen, som undersøgte Farum Kommunes administration under borgmester Peter Brixtofte (V), nedsat i 2003 og afgav sin beretning i 2012. Mens Skattesagskommissionen, som undersøgte statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag, var færdig på tre år. - Det er også af hensyn til embedsmændene, der må gå og vente i den lange tid, hvor undersøgelseskommissionen arbejder. De er jo fuldstændig sat på standby i den periode. Derfor håber jeg også, at de synes, at det her er en idé, som man i hvert fald kan arbejde videre med, siger hun. Konkret foreslår Folketingets formand, at Danmark kan kopiere en model fra Norge, hvor et kontroludvalg i det norske Storting kan tage sager op på eget initiativ og afhøre både ministre og embedsmænd. Hos Djøf frygter man for medlemmernes retssikkerhed, hvis der indføres parlamentariske høringer, som Pia Kjærsgaard foreslår. - Almindelig retssikkerhedsgaranti involverer jo, at man skal vide, hvad man skal afhøres om, så man har mulighed at forberede sig på det. Der er regler for, hvad man må spørge om, siger Mogens Kring Rasmussen. Det har Kjærsgaard forståelse for. - Det er klart, at det ikke er noget, der kommer fra den ene dag til den anden. Det er noget, som Folketingets Præsidium og Udvalget for Forretningsorden skal drøfte og meget gerne nå til enighed om, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau. Djøf frygter for retssikkerheden Djøf ser dog også meget gerne, at der luges ud i de årelange kommissioner, som også kan være belastende for embedsfolkene, mens de står på. - Det er en god idé at få set på værktøjerne - undersøgelseskommissioner, advokatundersøgelser og tjenesteligt forhør. Det kan være, at man kan udvikle advokatundersøgelserne, lave en lightudgave af undersøgelseskommissioner eller noget helt tredje med inspiration fra udlandet. Men man skal gå grundigt til værks, siger Mogens Kring Rasmussen. Han siger samtidig, at der med fordel kunne snævres ind i de områder, der skal undersøges af kommissioner, hvis det skal gå hurtigere med at få undersøgelsen færdig. - Hvis man har et meget bredt emne, der skal undersøges, tager det desværre gerne meget lang tid, siger han. - Vi er enige med hensigten. Men man skal gå mere grundigt til værks end blot at tage en norsk hyldevare og smide ned i værktøjskassen, siger Mogens Kring Rasmussen med henvisning til, at modellen med de parlamentariske høringer findes i Norge i dag. /ritzau/
