Pædagoger, lærere og andet plejepersonale er fanget i en juridisk klemme mellem Erstatningsnævnet og Rigspolitiet, som i praksis kan gøre det umuligt for dem at opnå erstatning, hvis de udsættes for vold på arbejdet. Det skriver Dagbladet Information.
Den juridiske klemme er konsekvensen af en praksisændring i Erstatningsnævnet fra 2014.
Efter ændringen skal plejepersonale politianmelde voldssager, hvis de vil være sikre på at kunne opnå erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte eller varige mén.
Men selv om plejeren anmelder sagen inden for 72 timer, som er kravet, risikerer man, at politiet ikke foretager en egentlig politiefterforskning.
Læs også: Hvor er lederskabet? Den offentlige sektor er mere styring end ledelse
Det forklarer fungerende politikommissær Christian Jørgensen i Midt- og Vestjyllands politi, der har udarbejdet retningslinjer for, hvordan politiet skal håndtere anmeldelser efter Erstatningsnævnets ændrede praksis.
- Hvis en elev har kastet en stol mod en lærer og brækket hans tæer, så vil det være omfattet af straffeloven, hvis vedkommende er over 15 år.
- Men hvis barnet er 10 år, kan vi ikke forvente et retligt efterspil, som er forudsætningen for, at vi foretager en efterforskning, siger han til Information.
Samme regler gælder i sager med psykisk syge, demente og andre.
I pædagogernes fagforening, Bupl, kender man til konkrete sager, hvor pædagoger har fået afslag på en reel efterforskning, fremgår det af en anonym undersøgelse, Bupl foretog blandt institutionsledere i oktober, som Information er i besiddelse af.
Sagen bekymrer Elisa Bergmann, formand i Bupl.
- Vi har medlemmer, der står i et problem. Pædagoger har en faglighed med sig, der gør, at man vil beskytte børn og unge. Hvis man skal melde dem for at få erstatning for påført skade, så står vi i en faglig klemme, siger hun til Ritzau.
/ritzau/
