Der hersker nye tilstande på Christiansborg, hvor danskerne er vidne til et politisk opbrud.
Det mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, der advarer om situationen i et interview med Berlingske.
- Afstanden (mellem politikere og borgere, red.) vil blive endnu større, hvis der kommer et kaos. Folk vil vende sig mod det i afmægtighed.
- De vil sige: Hvad skal vi gøre? Altså, vi har været henne og stemme, og nu kan de ikke finde ud af det?, siger hun til avisen.
Advarslen kommer, efter at Alternativet blandt andet har meldt ud, at partiets mandater er "trukket ud af ligningen" ved næste folketingsvalg. Partiet vil ved valget, der senest skal afholdes i juni 2019, pege på sin egen politiske leder, Uffe Elbæk, som statsminister. Opbruddet slutter dog ikke der. Radikale Venstre vil således have en skriftlig erklæring fra Mette Frederiksen (S) om, at Dansk Folkeparti ikke får indflydelse, hvis partiet skal pege på hende. I den anden ende af det politisk spektrum vil Nye Borgerlige stille tre ufravigelige krav for at pege på Løkke, hvis partiet bliver valgt ind i Folketinget. Pia Kjærsgaard siger til Berlingske, at hun frygter, at den politiske situation kan føre til et parlamentarisk kaos. - Jeg kan slet ikke forestille mig, at nogen i Danmark vil synes, at kaos er godt, siger hun og påpeger, at flere europæiske lande som Italien, Holland, Belgien og Tyskland har haft svært ved at danne regeringer. - Og jeg ønsker ikke de tilstande i Danmark, for jeg synes, at vi er et demokratisk smørhul, hvor vi ikke agerer på den måde. - Det skal vi bevare i stedet for at skabe et kaos, som kan få vælgerne til at vende sig væk, fordi de ikke føler sig hørt, eller som kan få dem til at stemme på Anders And, siger hun til avisen. Både Alternativets leder, Uffe Elbæk, og den radikale leder, Morten Østergaard, afviser Pia Kjærsgaards kritik. - Jeg mener, at den største tillidskrise, der er mellem danskerne og Christiansborg, handler om partier, der gør det hele til taktik, og som er villige til at sige hvad som helst bare for at komme tættere på magten, siger Østergaard til Berlingske. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i august på partiets sommergruppemøde, at det næste folketingsvalg først kommer i 2019. Eksministre om advarsel: God grund til at frygte politisk kaos Fortsætter det politiske opbrud på Christiansborg, kan det afskrække borgere fra at gå til stemmeurnerne til næste valg, mener Mimi Jakobsen i forlængelse af Pia Kjærsgaards advarsel om parlamentarisk kaos. - Det kan betyde, at flere og flere bakker ud og siger, at de ikke gider det spil mere, fordi det netop ikke drejer sig om politik, siger hun.
- Jeg mener, man skal stemme, men jeg ved ikke, hvem jeg skal stemme på. Jeg stemmer blankt for at tilkendegive det, jeg kalder oprøret fra midten anno 2019, siger Mimi Jakobsen. Eksministeren bakker op om Pia Kjærsgaards frygt i Berlingske om, at den nuværende politiske situation kan skabe større politikerlede. Det er en politisk situation, der er præget af, at fem statsministerkandidater har meldt sig på banen til næste valg. Valget skal senest afholdes i juni 2019. Derudover bliver Mette Frederiksen (S) samt Lars Løkke Rasmussen (V) stillet over for ultimative krav fra mindre partier, hvis de ønsker deres støtte i kampen om statsministerposten. Blandt andet kræver De Radikale en skriftligt aftale med Mette Frederiksen, om at Dansk Folkeparti ikke får indflydelse. I blå blok har Nye Borgerlige fremsat tre ultimative krav til Lars Løkke, hvis de bliver valgt ind Folketinget. Per Stig Møller, tidligere partiformand, samt blandt andet udenrigsminister og kulturminister for De Konservative, forstår, hvorfor partierne har brug for at positionere sig op til valget. - Partierne skal gøre, hvad de kan for at få så mange vælgere som muligt. Det er bare sådan, det er. - Men vi ender med et kaotisk folketing, ligesom man ser rundt i Europa, der er samme tendens alle vegne. Man skal også tænke over, at man skal sammensætte nogle parlamenter, der kan regere, siger han. Tidligere minister samt overborgmester i København for Socialdemokratiet Ritt Bjerregaard tager det politiske opbrud på Christiansborg mindre alvorligt. Det er almindeligt op til et valg, siger hun. - Jeg tager det mindre alvorligt. Jeg ser det mere som et forsøg fra de mindre partier for at få medieplads. Det er valgår, og alle partier skal finde på noget, siger Ritt Bjerregaard.
Advarslen kommer, efter at Alternativet blandt andet har meldt ud, at partiets mandater er "trukket ud af ligningen" ved næste folketingsvalg. Partiet vil ved valget, der senest skal afholdes i juni 2019, pege på sin egen politiske leder, Uffe Elbæk, som statsminister. Opbruddet slutter dog ikke der. Radikale Venstre vil således have en skriftlig erklæring fra Mette Frederiksen (S) om, at Dansk Folkeparti ikke får indflydelse, hvis partiet skal pege på hende. I den anden ende af det politisk spektrum vil Nye Borgerlige stille tre ufravigelige krav for at pege på Løkke, hvis partiet bliver valgt ind i Folketinget. Pia Kjærsgaard siger til Berlingske, at hun frygter, at den politiske situation kan føre til et parlamentarisk kaos. - Jeg kan slet ikke forestille mig, at nogen i Danmark vil synes, at kaos er godt, siger hun og påpeger, at flere europæiske lande som Italien, Holland, Belgien og Tyskland har haft svært ved at danne regeringer. - Og jeg ønsker ikke de tilstande i Danmark, for jeg synes, at vi er et demokratisk smørhul, hvor vi ikke agerer på den måde. - Det skal vi bevare i stedet for at skabe et kaos, som kan få vælgerne til at vende sig væk, fordi de ikke føler sig hørt, eller som kan få dem til at stemme på Anders And, siger hun til avisen. Både Alternativets leder, Uffe Elbæk, og den radikale leder, Morten Østergaard, afviser Pia Kjærsgaards kritik. - Jeg mener, at den største tillidskrise, der er mellem danskerne og Christiansborg, handler om partier, der gør det hele til taktik, og som er villige til at sige hvad som helst bare for at komme tættere på magten, siger Østergaard til Berlingske. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i august på partiets sommergruppemøde, at det næste folketingsvalg først kommer i 2019. Eksministre om advarsel: God grund til at frygte politisk kaos Fortsætter det politiske opbrud på Christiansborg, kan det afskrække borgere fra at gå til stemmeurnerne til næste valg, mener Mimi Jakobsen i forlængelse af Pia Kjærsgaards advarsel om parlamentarisk kaos. - Det kan betyde, at flere og flere bakker ud og siger, at de ikke gider det spil mere, fordi det netop ikke drejer sig om politik, siger hun.
- Jeg mener, man skal stemme, men jeg ved ikke, hvem jeg skal stemme på. Jeg stemmer blankt for at tilkendegive det, jeg kalder oprøret fra midten anno 2019, siger Mimi Jakobsen. Eksministeren bakker op om Pia Kjærsgaards frygt i Berlingske om, at den nuværende politiske situation kan skabe større politikerlede. Det er en politisk situation, der er præget af, at fem statsministerkandidater har meldt sig på banen til næste valg. Valget skal senest afholdes i juni 2019. Derudover bliver Mette Frederiksen (S) samt Lars Løkke Rasmussen (V) stillet over for ultimative krav fra mindre partier, hvis de ønsker deres støtte i kampen om statsministerposten. Blandt andet kræver De Radikale en skriftligt aftale med Mette Frederiksen, om at Dansk Folkeparti ikke får indflydelse. I blå blok har Nye Borgerlige fremsat tre ultimative krav til Lars Løkke, hvis de bliver valgt ind Folketinget. Per Stig Møller, tidligere partiformand, samt blandt andet udenrigsminister og kulturminister for De Konservative, forstår, hvorfor partierne har brug for at positionere sig op til valget. - Partierne skal gøre, hvad de kan for at få så mange vælgere som muligt. Det er bare sådan, det er. - Men vi ender med et kaotisk folketing, ligesom man ser rundt i Europa, der er samme tendens alle vegne. Man skal også tænke over, at man skal sammensætte nogle parlamenter, der kan regere, siger han. Tidligere minister samt overborgmester i København for Socialdemokratiet Ritt Bjerregaard tager det politiske opbrud på Christiansborg mindre alvorligt. Det er almindeligt op til et valg, siger hun. - Jeg tager det mindre alvorligt. Jeg ser det mere som et forsøg fra de mindre partier for at få medieplads. Det er valgår, og alle partier skal finde på noget, siger Ritt Bjerregaard.
