Hvis man vil skifte køn, er det i dag et krav, at man bliver kastreret, før man kan få et nyt cpr-nummer.
Men i fremtiden kan det blive nemmere rent juridisk at skifte køn. Regeringen vil nemlig fremsætte et lovforslag, som gør det muligt, uden at man er kastreret eller har fået diagnosen "transseksualisme".
- Det er både en sejr for de transkønnede og for den personlige frihed i det hele taget, siger ligestillingsminister Manu Sareen (R) i en pressemeddelelse.
- For selvfølgelig skal det være muligt at skifte køn rent juridisk i Danmark, uden at vi stiller et så gennemgribende krav som kastration, siger han.
For at få lov til at skifte køn vil man skulle skrive en ansøgning med en erklæring om, at man føler, at man tilhører det andet køn. Der vil så skulle gå seks måneder, en såkaldt refleksionsperiode, inden man kan få et nyt cpr-nummer.
Med et nyt cpr-nummer kan man få udstedt et nyt kørekort, pas og en ny fødselsattest, og hvis det er nødvendigt, kan man få et nyt fornavn.
- Der bør naturligvis ikke lægges unødige hindringer i vejen for juridisk kønsskifte for personer, som oplever et misforhold mellem deres biologiske køn og det køn, som de oplever at tilhøre, siger justitsminister Karen Hækkerup (S) i pressemeddelelsen.
Justitsministeriet har vurderet, at Danmark kan blive dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis landet fortsat kræver, at man bliver kastreret under kønsskiftet.
Tidligere på måneden kritiserede Amnesty International Danmark for at diskriminere transkønnede og opfordrede regeringen til at fjerne kastrationskravet fra lovgivningen.
Organisationen anslår, at der er omkring 3000 transkønnede herhjemme. Det vil sige personer, som ønsker at opnå fysisk eller juridisk kønsskifte, blandt andet i form af et nyt cpr-nummer.
/ritzau/
