Fremtidens hospitaler
Alle historier om det historiske hospitalsbyggeri - også fra udgivere, der er aktive på DenOffentlige - bliver samlet på vores temaside om Fremtidens hospitaler. Klik her og få overblik.
Mangler din historie? - skriv og hør mere om mulighederne.
De nye akutsygehuse, finansieret med 40 milliarder kroner gennem Kvalitetsfonden, udgør nemlig blot 20 procent af den samlede bygningsmasse i sygehusvæsnet.
Alle de resterende 80 procent er for mange sygehuses vedkommende langt oppe i årene og lider af gammelmandssygdomme ligesom mange af deres patienter. - Alle gode politiske kræfter er enige om, at vi skal have en høj standard for alle patienter i hele landet og ikke kun for dem bosat tæt på de nye akutsygehuse. Men det får vi altså ikke ved at skabe A- og B-sygehuse, siger næstformand i Danske Regioner, Jens Stenbæk (V). Regionerne må i modsætning til stat og kommuner ikke udskrive skatter. Ifølge Stenbæk har de derfor i årevis kun har haft midler til rådighed, som har rakt til brandslukning af problemer på de gamle sygehuse såsom tætning af huller i taget.En analyse fra Rambøll har påvist et samlet investeringsbehov årligt på 5,1 milliarder kroner i sundhedsvæsnet hos regionerne frem mod 2024. Heraf udgør investeringer i bygninger 3,1 milliarder kroner.
- En tredjedel af vores sygehusarealer har i dag ikke en tilfredsstillende bygningsmæssig standard. Gør vi ikke noget, så falder det ned om ørene på os, og regningen bliver for hvert år blot endnu større, siger Jens Stenbæk. Politikerne fra alle landets fem regioner mødes torsdag til generalforsamling i Aarhus. Her er behovet for renoveringer og bedre udstyr et klart budskab til regeringen forud for de kommende økonomiforhandlinger i juni. - Vi er nødt til at få en langsigtet planlægning og ikke mindst finansiering af den på plads. Det håber jeg, regeringen tager alvorligt, siger Jens Stenbæk. Ikke mindst de psykiatriske sygehuse er meget gamle, og visse opført før 1900. Derfor er regionerne i gang med en omfattende modernisering af psykiatrien, som også vil lægge beslag på et større milliardbeløb. Sygehuschef: Nedslidte hospitaler koster på tilliden Efter 40 års drift er Herlev Hospital et af de mange danske sygehuse, som trænger hårdt til en kærlig hånd både ude og inde. - Det presser sig på på mange områder lige fra ventilation, installationer og faldstammer til brandsikring, siger hospitalsdirektør Klaus Lunding. Han peger på, at mange af manglerne ser patienterne ikke direkte, selv om der blandt andet er hårdt brug for nye installationer. - Men venter man på en operation og ligger og kikker op på de mange pletter på lofterne efter utallige vandskader gennem årene og det nedslidte gulv, tænker nogle patienter forståeligt nok, om vi egentlig har helt styr på resten, siger han. Hospitalsdirektøren er især bekymret for kontrasten, når der om nogle få år klos op ad det gamle sygehus rejser sig en flot, ny akutmodtagelse og en ny mor-barn-afdeling. - Jeg ser en fare i, at vi i den ene ende af matriklen får et spritnyt sygehus indrettet efter alle kunstens regler og samtidig i den anden ende stadig har et nedslidt sygehus, som i den grad trænger til renovering, siger Klaus Lunding. Beregninger viser, at alene Herlev Hospital skal bruge 1,6-1,8 milliarder kroner de næste fire-fem år til nødvendige renoveringer. Klaus Lunding sammenligner det med de velkendte renoveringer i folks egne huse. - Når folk får et nyt køkken eller har bygget til, så ser alle jo lige pludselig, hvor meget resten faktisk trænger til en overhaling, siger han. Ifølge sygehusdirektøren er der brug for, at sygehuset kommer ud af en dårlig spiral, hvor det ofte ender med at bruge forholdsmæssigt mange penge på at udbedre helt akutte skader. - Der er brug for, også længe inden nybyggeriet står klart, at løbe hele det gamle hospital igennem og få sat det i stand. Når først det nye står der, bliver de store forskelle vanskelige at forklare både over for patienter og personale, siger han. FAKTA: Så mange penge har sygehusene brug for Selv om meget udstyr trænger til udskiftning, er renovering største post på budgettet på de ældre sygehuse. * Frem mod 2024 er der et gennemsnitligt behov for årlige investeringer på sundhedsområdet i de danske regioner på 5,1 milliarder kroner. * Heraf udgør investeringer i bygninger 3,1 milliarder kroner. Det vurderes, at der er brug for løbende investeringer på to milliarder kroner om året, alene for at opretholde bygningsstanden. * Derudover kommer it-investeringer på 0,7 milliarder kroner årligt samt udstyr og medicoteknologi for 1,3 milliarder kroner. * I årene 2007 til 2013 investerede regionerne 3,7 milliarder kroner årligt - ud over supersygehusene. * En tredjedel af den bygningsmasse, der videreføres på sygehusene, vurderes at være i kritisk stand Kilde: Rambøll. /ritzau/