"Vi er presset af, at der kommer flere patienter på de akutte afdelinger. Det er accelereret voldsomt bare det seneste år, og det rykker tænder ud hos vores personale,"  siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S). Foto: Anne Mette Kleis Kristoffersen.
"Vi er presset af, at der kommer flere patienter på de akutte afdelinger. Det er accelereret voldsomt bare det seneste år, og det rykker tænder ud hos vores personale," siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S). Foto: Anne Mette Kleis Kristoffersen.

Regioner til finansminister: Medicin eller medarbejdere

Velfærd

05/5/15 7:34

Mikkel Sarka

Eksplosive medicinudgifter og tilstrømning af patienter til akutafdelinger presser regionerne økonomisk.

Hundredvis af stillinger på sygehusene trues af sparekrav til regionerne. 

Især uforudset udgifter til ny og dyr sygehusmedicin sparker i år benene væk under økonomien. 

Budgetaftale 2016

Læs flere artikler vedrørende budgetforhandlingerne mellem KL, Regionerne og Regeringen her.

 

- Vi er i en rigtig, rigtig giftig klemme. Vi skal have dækket nogle af de her huller, ellers bliver det virkeligt virkelig svært.

- De sparekataloger ude i hver region, der er undervejs, kan ikke undgå at blive dramatiske, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

Han mødes tirsdag med finansminister Bjarne Corydon (S) for at forhandle næste års budgetter. 

Her er regionernes topprioritet at sikre kvaliteten i patientbehandlingen og ikke mindst personalet til fortsat at kunne gøre det. 

- Vi er presset af, at der kommer flere patienter på de akutte afdelinger. Det er accelereret voldsomt bare det seneste år, og det rykker tænder ud hos vores personale, siger Bent Hansen. 

- Samtidig skal vi sikre, at udredningsgarantien opfyldes, der er også kommet fem procent flere kræftpatienter, og oveni det hele skal vi så betale for de her kraftigt voksende medicinpriser, siger Bent Hansen. 

Forudsætninger i sidste års økonomiaftale, om at udgifterne til tilskudsberettiget medicin skulle falde med 500 millioner kroner og dermed dække stigende udgifter til ny, dyr sygehusmedicin, har ikke holdt stik. 

Tværtimod steg udgifterne til medicintilskud med 80 millioner bare i første kvartal i år. Udgifterne til sygehusmedicin er i årets fire første måneder steget med 400 millioner mod en forventet vækst i hele 2015 på 500 millioner kroner. 

Derfor tegner det i stedet til et hul på en milliard kroner på medicinområdet. 

- Vi vil drøfte med finansministeren, om vi i fællesskab på en anden måde kan vurdere, hvilken medicin vi tager i brug og til hvilken pris. 

- For kan vi ikke røre ved medicinen, så må vi jo prioritere i forhold til personalet, siger Bent Hansen.

Også Danske Patienter og Lægeforeningen opfordrer Bjarne Corydon til at lukke pengekassen op for sygehusene, så forbruget af ny og bedre medicin ikke betyder, at kniven sættes ind andre steder med nedskæringer på personale og medicinske afdelinger til følge. 

Regionerne er i gang med en omfattende sparerunde, blandt andet fordi udgifterne til dyr sygehusmedicin vokser ud over det forventede.

Ifølge regionerne kan det koste mange stillinger, hvis man ikke enten tilfører flere penge eller begynder at prioritere i den nye medicin.

- Men når medicinudgifterne før steg mindre end ventet, har Finansministeriet været hurtige til at lade de overskydende penge indgå i det samlede regnestykke. 

- Så det må være rimeligt, at staten også betaler, hvad det koster, nu hvor udgifterne måske i et par år stiger, siger formanden for Danske Patienter, Lars Engberg. 

- Det er jo ikke regionernes skyld eller på grund af dårlig styring. Tværtimod er medicinudgifterne uden for regionernes kontrol, siger han med henvisning til, at der, når det gælder sygehusmedicin, ikke er tradition for at afvise ny, forbedret medicin, selv når den er meget dyr.

- Og det er vi også meget imod. Vi skal være glade for, at vi bliver bedre og bedre til at behandle. 

- Det kan koste nogle penge her og nu, hvor medicinen er ny og dyrest. Men det sparer penge i den sidste ende, når folk bliver raske, lever længere og kan fortsætte på arbejdsmarkedet, siger han. 

Også Lægeforeningen kalder det uacceptabelt, hvis en eksplosiv vækst i regionernes medicinudgifter fører til nedskæringer på sygehusene.

Det bør der tages højde for i økonomiforhandlingerne, mener foreningens formand, Andreas Nykjøbing.  

FAKTA: Her er regionernes økonomikrav

Personale til at sikre fortsat kvalitet i patientbehandlingen er regionernes hovedkrav til Finansministeriet.

Tirsdag indledes forhandlingerne om næste års økonomi mellem Danske Regioner og Finansministeriet. Her følger regionernes krav:

* Sikring af den daglige kvalitet i patientbehandling på sygehusene, som er presset af stigende udgifter til flere patienter og dyr medicin. Der skal være tilstrækkeligt personale.

* Der skal sikres midler, så også patienter på "eksisterende sygehuse" udover de nye store supersygehuse kan få en tidssvarende behandling. Dertil kommer stigende behov for investeringer i it, telemedicin og apparatur.

* Der skal sikres finansiering til kraftigt stigende udgifter til ny og bedre medicin, og det skal drøftes, hvordan udgifterne bedre kan styres.

* Regionernes finansiering skal ændres, så den understøtter den behandling, der giver mest værdi for patienten jævnfør visionen om Borgernes Sundhedsvæsen, der sætter hensynet til patienterne i centrum.

* Regionerne ønsker ændring af den nuværende kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet, fordi den ikke giver de rette incitamenter for regionerne.

* Regioner kræver et stop for statens indblanding og detailstyring, både når det gælder økonomien på sygehusene og på opgaver og drift.

* Der skal sikres bredbåndsdækning i hele landet som en vigtig forudsætning for både udviklingen generelt og for mulighederne for udbredelse af telemedicin.

Kilde: Danske Regioner