Rød blok: Lighed i sundhed kræver ulighed i behandling

Politik

23/3/14 5:25

Nick Allentoft

Ifølge SF og Enhedslisten skal sundhedsvæsnet bruge flere kræfter på at opsøge kortuddannede.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) får opbakning fra både SF og Enhedslisten til sin idé om at sætte flere ressourcer af til kortuddannede end højtuddannede.

- Ulighed i sundhed er et kæmpe problem, og vi ved, at forudsætningen for at behandle folk lige er at behandle dem forskelligt, siger SF's sundhedsordfører Özlem Cekic. 

Undersøgelse på undersøgelse viser, at kortuddannede får flere alvorlige sygdomme og lever kortere end højtuddannede. 

Derfor er sundhedsministerens tanke, at kortuddannede skal have mere hjælp og vejledning, mens højtuddannede må klare sig med mindre. 

- Grundlæggende synes jeg, det er fornuftigt, siger Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix. 

            Læs også: Blå blok om sundhed: Vi opdeler ikke efter uddannelse

En af grundende til, at særligt ufaglærte mænd dør tidligere, er, at de er for lang tid om at gå til lægen med deres symptomer. Derfor foreslår Stine Brix, at ufaglærte mænd skal indkaldes til sundhedstjek.

- Det vil gøre det muligt at fange kroniske sygdomme som sukkersyge, kræft og KOL, som nogle er lidt for lang tid om at gå til lægen med, siger hun. 

Det er dog ikke en idé, der møder opbakning hos SF. Özlem Cekic frygter, at man med sundhedstjek sygeliggøre raske mennesker. Men hun er enig i, at sundhedsvæsnet skal blive bedre til at opsøge. 

- Vi har et sundhedsvæsen, som forventer, at folk kommer til hjælpen, i stedet for at hjælpen kommer til dem. Vi skal blive langt bedre til opsøgende og forebyggende arbejde, siger hun.

- Vi ved for eksempel, at mænd ikke kommer til lægen, så skal vi sørge for, at vi for eksempel møder dem på arbejdspladsen, siger hun. 

Ministeren vil ikke lovgive på området. Han vil i stedet diskutere konkrete tiltag med sundhedssektorens organisationer.

Både lægernes og sygeplejerskernes fagforeninger mener, at det er en god idé at hjælpe der, hvor behovet er størst, men understreger, at det ikke nødvendigvis afgøres af uddannelse. 

/ritzau/

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.