Sjursen: Vi har alle ansvar for at bekæmpe fattigdom

Velfærd

13/11/2016 19:25

Nick Allentoft

Man kan ikke forestille sig, at det alene er beslutninger truffet i Folketinget, der kan sikre, at mennesker har det godt og kan slippe ud af fattigdom. Medborgere og organisationer har også ansvar for at løse fattigdomsproblemer og ulighed, siger Jann Sjursen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det undrer ikke formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, at Kirkens Korshær føler sig nødsaget til at gennemføre en landsindsamling til fordel for fattige borgere.

- Det største problem er, at politikerne sætter kikkerten for det blinde øje, når de ser på fattigdomsproblemerne og den stigende ulighed, siger Jann Sjursen. 

Fattigdomsdebatten boks

Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:  

Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN. 

 

I slutningen af november vil hjælpeorganisationen samle penge ind til de danskere, der er blevet ramt på pengepungen af det nye kontanthjælpsloft.

Og det giver god mening, mener Jann Sjursen. 

- Det offentlige kan ikke alene løse alle problemer i kongeriget Danmark. Som medborgere og organisationer har vi også et ansvar over for hinanden. Man kan ikke forestille sig, at det alene er beslutninger truffet i Folketinget, der kan sikre, at mennesker har det godt og kan slippe ud af fattigdom, siger han.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er enig i, at der er behov for støtte til økonomisk trængte mennesker.

Men hun bryder sig ikke om private indsamlinger, fordi de "undergraver velfærdssamfundets grundpille".

- Der er en tendens til, at velfærd i Danmark bliver set mere og mere som fattighjælp. En landsindsamling til fattige i Danmark er alt andet lige en del af den samme tendens, siger Pernille Skipper til Berlingske. 

Det er Jann Sjursen ikke enig i. 

- Vi bliver nødt til at se på Danmark som et helt samfund, hvor alle - organisationer, politikere og os selv som medborgere - skal yde. Ellers fralægger vi os alle sammen ansvaret for vores fælles liv, siger han. 

Kirkens Korshærs landsindsamling foregår 27. november.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.