Børn, der er anbragte uden for hjemmet i plejefamilier eller på institution, får ikke nok hjælp, mener Statsrevisorerne, som kritiserer, at kommunernes sagsbehandling i mange anbringelsessager ikke overholder loven.
LÆS OGSÅ: Ole Pass: Christiansborg mangler respekt for socialt arbejde
Det gælder krav om børnesamtaler, handleplaner og børnefaglige undersøgelser. Kritikken er i den tungere ende af Statsrevisorernes skala for kritik. Statsrevisorernes kritik kommer efter en beretning af indsatsen for de anbragte børn. I 2014 brugte kommunerne omkring 9,3 milliarder kroner på 11.000 anbragte børn. Trods ti års indsats kan Social- og Indenrigsministeriet ikke dokumentere, at sagsbehandlingen for anbringelse er blevet bedre, eller at indsatsen har haft den ønskede effekt, lyder det.
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
Ifølge Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), skal kommunerne til at "oppe sig nu", ellers risikerer de ny kritik, hvilket vil være på højeste niveau. Omkring én procent af alle danske børn er anbragt uden for hjemmet enten i plejefamilier eller på institution.
LÆS OGSÅ: Kommunerne erkender svigt
Det er Social- og Indenrigsministeriet, der har ansvaret for rammerne for kommunernes indsats, mens kommunerne yder den konkrete indsats. Anbringelsesreformen blev gennemført i 2006 for at forbedre indsatsen over for anbragte børn efter en række eksempler på kommuner, der reagerede for sent eller utilstrækkeligt over for udsatte børn.
Ifølge Statsrevisorerne har Social- og Indenrigsministeriet ikke i tilstrækkelig grad understøttet, at kommunerne indfrir reformen, der skulle sikre, at anbragte børn fik samme muligheder som andre børn for at få en uddannelse, et arbejde og et familieliv. Det skulle ske ved at stille krav om, at barnet skulle inddrages, og at der skulle følges mere systematisk op på indsatsen. Folketinget har siden gennemført yderligere tre reformer.
Socialminister lover bod og bedring for anbragte børn
Det er stærkt bekymrende, at børn, der er anbragte uden for hjemmet i plejefamilier eller på institution, ikke får nok hjælp, siger social og indenrigsminister Karen Ellemann (V).
- Jeg er enig i kritikken. Der har historisk set ikke været nok fokus på implementering, effekt og virkning på socialområder bredt set. Vi har og skal have et ændret fokus på området. Der er et ekstremt fokus på at gøre tingene bedre og en klar erkendelse ude i kommunerne om, at tingene ikke er blevet implementeret godt nok, siger hun.
Ifølge Statsrevisorerne bryder kommunerne loven om krav til børnesamtaler, handleplaner og børnefaglige undersøgelser. Statsrevisorernes kritik kommer efter Rigsrevisionens beretning af indsatsen for de anbragte børn. I 2014 brugte kommunerne omkring 9,3 milliarder kroner på 11.000 anbragte børn.
Social- og Indenrigsministeriet vil fremadrettet skærpe blikket for, hvordan kommunerne fører nye regler ud i livet. - Det nytter ikke noget, at vi sætter ting i værk uden at følge ordentligt op på, om det har haft den fornødne effekt. Det vil jeg sætte mig i spidsen for, at vi får ændret på fremadrettet, siger ministeren. Blandt tiltagene er en ny datastrategi for området, herunder oprettelsen af en analyse- og datastrategiafdeling i Social- og Indenrigsministeriet. Derudover har regeringen sat mål for social mobilitet, som følges op af en årlig socialpolitisk redegørelse. Den skal kortlægge den socialpolitiske indsats i Danmark og dokumentere, hvordan det går på områderne. DF: Tidligere lovpakker var ingen gave til anbragte børn Der skal strammes gevaldigt op på området for anbragte børn, fordi kommunerne ofte bryder loven i forhold til børnenes rettigheder. Dansk Folkeparti indkalder derfor social- og indenrigsministeren Karen Ellemann (V) til samråd, da Statsrevisorerne kritiserer, at kommunernes sagsbehandling i mange anbringelsessager ikke overholder loven. Det siger handicapordfører Karina Adsbøl (DF). - Børnene skal kende rettighederne i forhold til en bisidder, børnesamtaler og handleplaner. Det skal simpelthen gøres bedre. Vi vil vide, hvad ministeren agter at gøre på området for at sikre, at kommunerne lever op til lovgivningen, og at børnene bliver oplyst om deres rettigheder, siger Karina Adsbøl. Karina Adsbøl ikke meget for regeringens løfter om bod og bedring. - Vi har gang på gang set sager, og vi ser dem stadig. Vi får stadig daglige henvendelser i Socialudvalget om børn og børns rettigheder, siger hun. På spørgsmålet om, hvad Dansk Folkeparti selv har af løsningsforslag, siger Karina Adsbøl: - Vi er kommet med rigtig mange løsningsforslag. Vi vil gerne igen diskutere, hvordan vi får løst det, når der er lovbrud, og drøfte sanktioner. Vi er villige til at drøfte mange ting. Vi har tidligere gennemført Overgrebspakken og Barnets Reform, men det er ikke godt nok. - Vi skal have fulgt op på underretningsstatistikken over, hvor mange underretninger der kommer, siger hun. Kommunernes Landsforening, KL, ønsker ikke at kommentere kritikken på nuværende tidspunkt. FAKTA: Her er statsrevisorernes skala for kritik Statsrevisorerne skal holde styr på, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at pengene forvaltes så effektivt som muligt. Der er både små og store næser i farvandet, når statsrevisorerne uddeler kritik af ministre og styrelser. De kan udtale kritik af for eksempel ministre, ministerier, styrelser og tilsyn på baggrund af rapporter fra Rigsrevisionen. Er kritikken af en minister særlig slem, siger man, at en minister har fået "en næse". Statsrevisorerne besluttede i 2007 at indføre en "karakterskala" for kritikken, som går fra det mest positive til det mest negative og ser sådan ud:- finder det meget/særdeles positivt.
- finder det positivt.
- finder det tilfredsstillende/er tilfredse med.
- påpeger/understreger/henstiller/forventer.
- beklager/finder det bekymrende/foruroligende.
- finder det utilfredsstillende/er utilfredse med/og indskærper.
- kritiserer/finder kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper.
- påtaler/påtaler skarpt.
- påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på.
