Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil blive mødt med krav, der koster, når han fredag tager hul på forhandlingerne om det kommende års finanslov. I sagens natur samler interessen sig især om sværdslagene mellem regeringen og de tre øvrige partier i den blå blok, der for få måneder siden pegede på Lars Løkke Rasmussen som statsminister.
Finanslov 2016
Følg udviklingen i stammedansen om Finanslov 2016 lige her.
Vi sorterer noget af det rituelle cirkus fra, så du får mere af det væsentlige.
Dansk Folkeparti, der er regeringens vigtigste parlamentariske støtte, har udset sig et punkt i Hjorts finanslov, som partiet vil have meget svært ved at sluge, nemlig planerne om at skære ned på boligstøtten. Regeringen lægger op til at spare 110 millioner kroner på boligydelsen næste år stigende til 590 millioner kroner i 2020. Dermed bliver det blandt andet danskere med de laveste indkomster, som kommer til at betale for en del af prioriteringerne i regeringens samlede finanslovsforslag.
- Vi kan se, at i hvert fald dele af det rammer helt skævt - nemlig omkring pensionister og førtidspensionister, siger finansordfører René Christensen (DF). Dansk Folkeparti vil i forhandlingerne også arbejde for en "ældremilliard", og for at få sat penge af til at uddanne flere betjente. Derudover har partiet et krav om flere penge til sundhedsvæsnet, men det krav er regeringen tæt på at have opfyldt, allerede inden forhandlingerne går i gang. Til gengæld har partiet på forhånd blødt så meget op for valgkampens krav om 0,8 procents vækst i det offentlige, at man har "kvitteret for" regeringens udspil på i underkanten af 0,3 procent. Konservative ikke ultimative Ønsket om flere politibetjente deles af De Konservative, hvis stemmer er nødvendige, hvis regeringen skal komme i mål med en rent borgerlig finanslov. Det vigtigste konservative krav er dog en fastfrysning af grundskylden, fastslår finansordfører Brian Mikkelsen (K), hvilket ifølge ham vil lægge beslag på 800 millioner kroner. Partiet er til gengæld stærkt skeptisk over for Venstres forslag om at barbere ulandsbistanden med 2,3 milliarder kroner næste år.- Vi tager det for givet, at vi har den ulandsbistand, vi har i dag. Regeringen skal selv skaffe flertal for besparelser, siger Brian Mikkelsen.
Han understreger dog, at partiet ikke kommer med ultimative krav. Sådan lyder det fra K-formand Søren Pape Poulsen på vej ind til forhandlingerne med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). - Vi skal have gjort noget ved grundskylden. Men vi går ikke ind til forhandlinger med ultimative krav men jeg har da svært ved at se en finanslov, hvor der ikke bliver gjort noget ved grundskylden. Direkte adspurgt om De Konservative vil stemme nej til en finanslov, hvis loven ikke indeholder tiltag mod grundskylden, svarer Søren Pape Poulsen: - Min fantasi rækker ikke så langt til, at finansministeren vil sige, at vi ikke får noget på grundskylden. Jeg er sikker på, at den borgerlige regering også tager det alvorligt, når folk bliver beskattet fra hus og hjem, siger formanden. I Venstre-regeringens oplæg til en ny finanslov nævnes grundskylden ikke med et ord, og det udløste med det samme stor kritik fra De Konservative. Partiet fortæller inden forhandlingerne, at man også ønsker ekstra midler til politiet og flere betjente på gaderne, for at danskerne kan "føle sig trygge", som Søren Pape Poulsen formulerer det. Desuden ser De Konservative også gerne, at Forsvaret får større muskler at spille med, mens skatterabatter til de højeste indkomster også står højt på den ønskeseddel, som partiet medbringer til Claus Hjort Frederiksen. Samuelsen: Vi har slugt en kamel til 1000 milliarder Under den tidligere socialdemokratisk ledede regering var det ikke de store aftryk, Liberal Alliance kunne sætte på den økonomiske politik i Danmark. Men nu har regeringsmagten skiftet side, og LA's politiske leder, Anders Samuelsen, erklærer sig klar til at indgå kompromisser for at kunne sætte partiets underskrift på aftalen om finansloven for næste år. - Nu har vi fået en borgerlig liberal regering af navn. Nu skal vi være med til at sikre, at man også får det af gavn, siger Anders Samuelsen på vej ind til såkaldt sættemøde hos finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Partiets hovedkrav til finansloven er, at der skal ske noget med registreringsafgifterne på biler samt med grundskylden. Og så vil partiet have tilskuddet til de frie skoler sat op. Efter mødet hos finansministeren er Anders Samuelsen optimistisk med hensyn til at nå til enighed blandt de borgerlige partier. Han mener, at LA allerede har strakt sig langt. - Når man under alle omstændigheder ender med at bruge op imod 1000 milliarder kroner på den offentlige sektor, så har vi på forhånd slugt den største kamel. Vi prøver at se, om vi kan klippe halen af, siger Anders Samuelsen. Han mener ikke, at der er grund til at tale uenighederne mellem de borgerlige partier op. Og en finanslovaftale med partier til venstre for regeringen anser Samuelsen ikke for sandsynlig. - Hvis man skal være med i den samlede finanslov, skal man også være med til at finde finansiering, og det er jo ikke det, man normalt brillerer med på venstrefløjen. Socialdemokrater forventer blå finanslov Hos Socialdemokraterne anser finansordfører Benny Engelbrecht det også for sandsynligt, at regeringen ender med at lande en finanslovsaftale med støttepartierne i blå blok. - Jeg har i hvert fald bemærket, at Claus Hjort Frederiksen har gjort sig umage med at tale om muligheden for en blå finanslov. Men det betyder ikke, at vi på forhånd giver op, siger han. DF er klar til at tvinge Hjort til at efterleve forlig Dansk Folkeparti er klar til at smide fløjlshandskerne over for regeringen og tvinge den til at gøre, som et flertal i Folketinget kræver. Det fastslår partiformand Kristian Thulesen Dahl, efter at han fredag morgen har været til et såkaldt sættemøde om finansloven for næste år hos finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Finansministeren erklærede torsdag uden omsvøb, at Venstre-regeringen ikke har tænkt sig at rette sig efter forlig, som Venstre ikke selv er en del af. Det drejer sig blandt andet om en pulje til kollektiv trafik, som regeringen lægger op til at sløjfe og den stort anlagte Togfonden DK, hvor DF har indgået aftaler med de tidligere regeringspartier. Ifølge gængse Christiansborg-normer består et forlig, hvis der fortsat er flertal for det efter valget, og det er tilfældet for blandt andet aftalerne om kollektiv transport. Og Dansk Folkeparti er altså rede til at tvinge folketingsflertallets vilje igennem, hvis regeringen nægter at rette ind. - Ja, det er klart. Når vi indgår forliget, så kan man regne med os. Selvfølgelig. Det siger også sig selv, at der skal findes en tilfredsstillende løsning på det. Man kan ikke bare køre hen over hovedet på et flertal i Folketinget. Det vil vi ikke finde os i, siger Kristian Thulesen Dahl. Han har taget emnet op med finansministeren. - Finansministeren ved godt, at det skal løses, siger han. Et folketingsflertal kan i sidste instans afsætte regeringen, hvis flertallet er tilstrækkeligt utilfreds med regeringen. Men før det kommer så vidt, kan folketingsmedlemmerne tage en række andre instrumenter i brug, som paragraf 20 spørgsmål og samråd. Kristian Thulesen Dahl håber dog ikke, at det når dertil. Det vil blive "lidt stift", mener han. - Det er jo mere logisk, hvis man har en hjælpsom regering i forhold til de ting, et flertal i Folketinget ønsker, siger DF-formanden. FAKTA: Her er regeringens forslag til finanslov Regeringen har taget hul på forhandlingerne om finansloven for næste år. I kort form ser regeringen oplæg til næste års finanslov sådan ud: Her skal pengene hentes:- Udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI - det giver 2,3 milliarder kroner.
- "Omprioriteringsbidrag" i hele den offentlige sektor - der giver godt en milliard kroner.
- Forskningsbudget sænkes til 1,01 procent af BNP - der giver 1,4 milliarder kroner.
- Besparelser på klima-, miljø- og naturområdet.
- Lavere boligydelser - det sparer godt 100 millioner i 2016, stigende til næsten 600 millioner i 2020.
- Sanering af diverse puljer mv. for cirka 200 millioner kroner.
- Et løft af sundhedsområdet på 2,4 milliarder kroner.
- Boligjob-ordning til 800 millioner kroner fra næste år.
- Sikre mere luft i økonomien.
- Udflytning af statslige arbejdspladser til 400 millioner kroner.
- Vækst i yderområder gennem en række tiltag til 150 millioner kroner om året.
- Billigere virksomhedsoverdragelse og reform af erhvervsbeskatning til 570 millioner kroner om året fremover.
- Annullering af reklameafgiften til 180 millioner kroner
