Svindelsag for 111 mio kr opdaget i ministerium

Social

09/10/2018 12:05

Nick Allentoft

Børne- og Socialministeriet har afdækket en stor sag om svindel. En medarbejder er mistænkt for svindel for 111 millioner kroner, oplyser ministeriet.

Børne- og Socialministeriet har indkaldt til pressemøde klokken 12. Ved pressemødet vil minister Mai Mercado og departementschef Jens Strunge Bonde være til stede. 

Pressemødet omhandler mistanke om groft underslæb på 111 millioner kroner i Tilskudsadministrationen, der uddeler midler til svage grupper. 

Nyhedsbrev 2

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Børne- og Socialministeriet har afdækket en stor sag, hvor der er mistanke om svindel med offentlige midler for et trecifret millionbeløb. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Sagen er anmeldt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (Søik), bedre kendt som Bagmandspolitiet.

LÆS OGSÅ: Minister fik besked sidst i september

- Jeg er dybt rystet over, at der tilsyneladende er blevet svindlet med penge, der jo skulle gå til udsatte grupper. Det er fuldstændig uhørt, at det har kunnet ske, skriver børne- og socialminister Mai Mercado (K) i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen indikerer undersøgelserne, at en "betroet medarbejder" fra 2002 til 2018 har svindlet for 111 millioner kroner via "uberettiget tilegnelse".

- Sagen efterforskes af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, hvorfor jeg ikke kan gå i detaljer.

- Men jeg kan sige klart, at jeg vil sikre, at vi får fuldstændig klarhed over, hvad der er sket, og hvordan kontrolsystemerne over en lang årrække har kunnet svigte, skriver Mai Mercado.

Ifølge pressemeddelelsen er Folketinget orienteret, og flere eksterne undersøgelser sat i værk

Læs mere om DenOffentlige

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

- Først og fremmest skal vi have alt frem for at sikre, at det ikke sker igen, men det er også vigtigt for mig at få et klart svar på, om der kan placeres et ansvar for, at kontrollen har svigtet, skriver Mai Mercado.

Kvinde efterlyst

En 64-årig kvinde er internationalt efterlyst i forbindelse i sagen, oplyser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, også kendt som Bagmandspolitiet.

- Der er tale om en meget alvorlig sag. Den mistænkte er lige nu på fri fod i udlandet, og derfor er vi i tæt dialog med internationale samarbejdspartnere, så hun forhåbentlig hurtigst muligt kan blive anholdt og overdraget til os, siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen i en pressemeddelelse.

Svindlen er foregået over en periode fra 2002 til 2018. Bagmandspolitiet mener, at kvinden over årene har stukket tilskudskroner til udsatte grupper i egen lomme.

- Alt tyder på, at den pågældende har benyttet sig af en disciplineret og systematisk fremgangsmåde i sin svindel, siger Morten Niels Jakobsen.

- Vi er dog allerede et godt stykke med efterforskningen, og vi har et fint billede af, hvad der konkret er sket og hvornår. Næste skridt er at få kvinden anholdt og undersøgt nærmere, om der er grundlag for et strafferetligt ansvar, siger han.

Kvinden er efterlyst gennem det internationale samarbejde Interpol.

Socialdebat 2018

Følg debatten om socialområdet anno 2018 på DenOffentlige 

 

FAKTA: Det ved vi om mistænkt svindel i Socialstyrelsen En kvinde er efterlyst for svindel for et trecifret millionbeløb i Socialstyrelsen. Læs her, hvad man ved.

Tirsdag fortæller Børne- og Socialministeriet, at man har afdækket potentiel svindel for 111 millioner kroner. Penge, der skulle været gået til udsatte grupper.

Læs her, hvad der er oplyst om mistanken:

* Socialstyrelsen og Børne- og Socialministeriet har i flere uger arbejder med at afdække omfanget af sagen sammen med eksterne eksperter.

* Undersøgelserne "indikerer", at en betroet medarbejder via "uberettiget tilegnelse" har svindlet for 111 millioner kroner i perioden 2002 til 2018.

* En medarbejder er politianmeldt.

* Bagmandspolitiet har efterlyst en 64-årig kvinde internationalt. Hun er mistænkt for at have svindlet for "over 100 millioner kroner" fra 2002 til 2018.

* Kvinden beskrives som værende en medarbejder i Socialstyrelsen.

* Bagmandspolitiet beskriver den mistænkte svindel som "disciplineret og systematisk". 

* Svindlen skulle blandt andet være foregået ved, at kvinden har overført midler øremærket til udsatte grupper til sig selv.

* Det er endnu ikke afdækket, om kvinden har arbejdet alene.

* Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) har oplyst Folketinget og igangsat flere undersøgelser for at finde ud af, hvordan svindlen kunne foregå, og hvordan lignende svindel kan undgås.

Kilder: Børne- og Socialministeriet, SØIK.

/ritzau/

 

Mest Læste

Annonce