Tidligere Skat-ansat idømmes hård straf for svindel

Ledelse

07/12/2017 11:11

Nick Allentoft

En 68-årig mand, der arbejdede i Skat, idømmes fængsel i seks år for svindel med refusion af udbytteskat. (opdateres)

En tidligere ansat i Skat idømmes af Retten i Glostrup seks års fængsel for groft bedrageri med refusion af udbytteskat. 

Hans gode ven, der boede i USA, fik 37,4 millioner kroner på falsk grundlag.

LÆS FLERE ARTIKLER OM SAGEN HER

68-årige Sven Jørgen Nielsen fik i 2016 ransaget sin bolig i Helsingborg af svensk politi.

Historierne om Skat

Læs meget mere om skandalerne og planerne med Skat på tema-siden her. 

Her fandt man bilag fra Skat, der viste, at der var blevet udbetalt 37,4 millioner kroner i refusion af udbytteskat til et udenlandsk selskab ni år tidligere.

Pengene gik til Torben Wulff Dileng, der idømmes fem års fængsel, lyder konklusionen ved Retten i Glostrup torsdag.

- Det er fundet bevist, at han har misbrugt sin stilling som sagsbehandler i Skat, lyder det fra retsformanden.

Hun tilføjer, at retten har lagt vægt på den samfundsmæssige betydning i sagen, og at samfundet bør kunne stole på Skat.

Begge mænd har nægtet sig skyldige i sagen. De har ligeledes anket afgørelsen på stedet til landsretten.

Mest Læste

Annonce