Trods lockout: Niendeklasser forbedrede gennemsnittet

Velfærd

11/11/13 12:28

Karaktergennemsnittet steg ved forårets afgangsprøver for niendeklasse trods forårets lockout af lærerne.

Landets niendeklasser formåede i foråret at forbedre det samlede karaktergennemsnit ved årets afgangsprøver trods den langvarige lockout af lærerne.

Ifølge Undervisningsministeriet ses igen i år en svag stigning i det samlede karaktergennemsnit i de bundne prøver i 9. klasse inden for fagene dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk.

Ved sommerens prøver i maj/juni 2013 var gennemsnittet på 6,8, mens gennemsnittet var 6,5 i 2011 og i 6,7 i 2012.

- Karaktergennemsnittet for 9. klassernes afgangsprøver har de senere år udviklet sig i en positiv retning. Og lockouten ser ikke umiddelbart ud til at have påvirket de seneste resultater, siger undervisningsminister Christine Antorini (S) i en pressemeddelelse.

- Selv om man skal være varsom med at tolke på karakterudviklinger, ser vi en mindre stigning i karaktererne ved hovedparten af årets prøver, tilføjer hun.

Udviklingen dækker over en svag stigning i næsten alle fagdiscipliner.

Højeste gennemsnit ses ved elevernes afgangsprøver i mundtlig dansk og engelsk, som begge er steget med 0,2 fra 2012 til 2013.

I den mundtlige udtræksprøve i matematik, som blev indført sidste år, klarede eleverne sig godt. Her er gennemsnittet på 7,1.

Alle skoletyper har oplevet en stigning i karaktergennemsnittet i de bundne prøver i 9. klasse. Det er dog fortsat på de frie grundskoler, at eleverne samlet set opnår det højeste gennemsnit.

Til sommerens afgangsprøver opnåede eleverne på de frie grundskoler et gennemsnit på 7,5 i de bundne prøver. Det er 0,8 karakterpoint over folkeskoleelevernes gennemsnit på 6,7.

Undervisningsministeriet tager dog forbehold for, at eventuelle udsving i karaktergennemsnit kan hænge sammen med for eksempel ændrede prøveformer, prøveoplæg og hjælpemidler.

Kommunernes lockout af lærerne varede fra 2. april 2013 frem til 26. april. I alt måtte landets folkeskoler aflyse i omegnen af 2,2 millioner lektioner i perioden.

/ritzau/

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.