Til sidst fik David Munch Christensen nok. For et par måneder siden sagde han op som lærer på Skolen på la Cours vej på Frederiksberg.
- Lærerlockouten sidste år var dråben for mig, fortæller den 40-årige mand.
Han valgte at vende tilbage til sit oprindelige fag som selvstændig klejnsmed efter fire et halvt år bag kateteret.
- Glæden ved at være lærer var ved at forsvinde fra mig. Og med udsigt til længere tid på skolen og en helt ny skolestruktur kunne jeg ikke være den lærer, jeg har lyst til at være, forklarer David Munch Christensen.
Han er langtfra den eneste lærer, der har taget sin profession op til overvejelse.
I en medlemsundersøgelse, som Danmarks Lærerforening har foretaget blandt lærere og børnehaveklasseledere, svarer to af tre af de cirka 16.000 deltagere, at de har overvejet at forlade faget inden for det seneste år.
Det tal er opsigtvækkende, mener Vilhelm Borg, som er seniorforsker ved Det Nationale Center for Arbejdsmiljø.
- Det er ikke normalt, at så stor en del af en faggruppe overvejer at forlade jobbet, forklarer han.
Undersøgelsen er ikke nødvendigvis repræsentativ for de omkring 59.400 lærere og børnehaveklasseledere i DLF.
Men når minimum 11.000 lærere fordelt bredt på alder og geografi tumler med tanker om at skifte til et helt andet karrierespor, kan det ikke undgå at påvirke hverdagen på skolerne, vurderer Peter Busch-Jensen, som forsker i arbejde og læring ved Roskilde Universitet.
- Man løser ikke sine arbejdsopgaver særlig godt, hvis man er usikker omkring fremtiden. Man skal ikke undervurdere, at trygge rammer og forudsigelighed er enormt vigtigt for vores trivsel og evne til at være kreative, siger han.
Hos Danmarks Lærerforening ser formand Anders Bondo Christensen en klar sammenhæng mellem lærernes overvejelser og det seneste års store omvæltninger på folkeskoleområdet.
Først blev lærerne lockoutet af kommunerne og Finansministeriet, så blev arbejdstidsreglerne i overenskomsten ændret, og til sommer træder en ny skolereform i kraft, som ændrer grundlæggende på hverdagen i skolen.
- Lærerne føler ikke, at der er nogen, der tager deres bekymringer alvorligt. Man har taget en beslutning i en økonomiaftale om, at nu skal alle lærere undervise tre lektioner mere om ugen. Men hvordan det skal kunne lade sig gøre, det er der ikke en, der har et bud på. Og det er med til at styrke frustrationerne, siger lærerformanden.
På skolernes inspektørkontorer har man godt bemærket utilfredsheden.
- Der er blevet stillet meget mistillid til reformen, og om skolen overhovedet bliver noget værd. Samtidig følte mange sig voldsomt krænket over forløbet omkring lockouten. Det har stukket rigtig dybt ind i hjertet på mange lærere, siger formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, som alligevel er overrasket over tallene.
- Vi har en kæmpe opgave som ledere med at få genskabt trygheden og tilliden til, at skole er noget godt - også efter reformen. Mine medlemmer siger, at den største udfordring er at motivere lærerne til at gå positivt ind i arbejdet med reformen, forklarer han.
Ikke desto mindre tror skoleledernes formand, at andelen af tvivlere vil falde, når lærerne har oplevet hverdagen efter reformen.
Det mener Anders Bondo Christensen dog ikke, at man kan læne sig tilbage og vente på. Han vil have politikerne på banen.
- De må forholde sig til, hvordan vi på en realistisk måde kan få tingene til at hænge sammen i stedet for bare at skubbe aben ud til skolelederne, siger han.
I Kommunernes Landsforening erkender man, at tallet er højt. Men det kommer ikke bag på formanden for KL's løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler (K), at mange lærere tumler med tanken om et andet arbejde.
- Jeg er ikke overrasket over, at der ville være en vis andel af lærere, der fik den tanke, at "nu kan det også være lige meget, nu kan jeg også se mig om efter et nyt job", siger han og tilføjer:
- Det kan godt være, at lærerne går med tanker om at skifte jobbet ud, men de konkrete tal viser faktisk den modsatte tendens. Færre lærere forlader deres job end tidligere.
David Munch Christensen kunne dog ikke vente med sin beslutning, til han havde oplevet hverdagen efter reformen.
- Det er lidt ligesom, at nogen beder en om at få hånden i klemme i en dør. Man har ikke lyst til det, fordi man ved, at det gør ondt, siger han.
/ritzau/
