Både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne er det svært for socialt udsatte børn og unge at klare sig.
Knap halvdelen af de socialt udsatte børn og unge er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse i 17 til 19 års alderen.
For andre børn og unge er tallet 85 procent.
Det viser en ny analyse fra Social- og Indenrigsministeriet, som er baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Der skal være fokus på de udfordringer, der kan være for udsatte børn og unge i uddannelsessystemet, mener Socialministeren.
- Vi er nødt til hele vejen rundt at fastholde et skarpt fokus i socialpolitikken på, at uddannelse er helt centralt - også for udsatte børn og unges fremtidsudsigter.
- Derfor er vi nødt til at være fokuseret på, hvad det er for nogle barrierer, man møder i uddannelsessystemet, siger socialminister Karen Elleman (V), der også vil kigge de nuværende initiativer efter i sømmene.
Også i folkeskolen er der forskel på, hvor godt de socialt udsatte børn og deres jævnaldrende klarer sig. Cirka halvdelen af de socialt udsatte får ikke deres afgangseksamen i dansk og matematik.
For andre børn er tallet nede på 10 procent.
Et helt konkret tiltag for at hjælpe de udsatte børn og unge er ifølge ministeren de turboforløb, der bliver indført i 2016, og som skal styrke de fagligt svage børn i folkeskolen.
Forskellen på uddannelsesniveauet hos de udsatte børn og unge og deres jævnaldrende kan til dels forklares ved, at de udsatte unge ofte har et dårligere fagligt standpunkt med sig fra folkeskolen, vurderes det i analysen.
Det gør, at det kan blive sværere at komme videre i uddannelsessystemet.
Undersøgelsen omfatter unge i alderen 17 til 19 år, der har været anbragt eller har fået en såkaldt personrettet forbyggende foranstaltning.
En forbyggende foranstaltning kan være, når kommunen giver en ung person en fast kontaktperson eller et ungepåbud, som betyder, at den unge eksempelvis skal være hjemme om aftenen.
/ritzau/
