Udviste skal selv finde ud af om ny lov gælder for dem

Politik

14/11/13 9:18

Der kommer ikke noget brev fra de danske myndigheder om, at man nu kan få genoptaget sin sag, vurderer advokat

De danske udlændingemyndigheder bliver ikke oversvømmet med ansøgninger fra mennesker, der nu igen kan ansøge om at vende tilbage til Danmark. Man skal selv være aktiv for at opdage, at der er vedtaget en ny lov om opholdstilladelse.

Det vurderer advokat Mette Grith Stage, der fører udvisnings- og familiesammenføringssager:

- Det er nok ikke særlig realistisk, med mindre de afviste har pårørende eller andre, der er opmærksomme på den nye lov, og derved gør dem opmærksom på det, siger hun og fortsætter:

- Man skal selv være meget aktiv. Det er ikke noget, man får et brev om, at nu har vi ændret reglerne, og nu er der den her mulighed, hvis man er udrejst. Det er nok begrænset, hvor meget det bliver udnyttet.

Alle partier i Folketinget med undtagelse af Dansk Folkeparti vedtog onsdag aften i al hast at ændre reglerne om opholdstilladelse ved en dansk ægtefælles død.

De nye regler betyder, at selv om ens danske ægtefælle dør, har man som udenlandsk ægtefælle eller samlever ret til at blive i Danmark, hvis man har gjort en indsats for at integrere sig her i landet.

"Der vil skulle lægges særlig vægt på, om udlændingen har udvist vilje og evne til at integrere sig her i landet", står der i lovforslaget.

- Det er selvfølgelig svært at vurdere, hvordan det bliver fortolket i praksis, så ser jeg det lidt som en kattelem for myndighederne, så man til trods for den nye mulighed kan give afslag, siger Mette Grith Stage.

Den syvårige Im Nielsen og hendes mor Suthiada Nielsen blev i første omgang udvist til Thailand, efter at stedfaren døde af kræft i 2012. Im kom til Danmark for fire år siden. Den nye lovgivning betyder, at de to igen kan vende tilbage til Danmark.

Ifølge Udlændingestyrelsen sker det meget sjældent, at en dansk ægtefælles død fører til udvisning.

Men der er talrige eksempler på, at selv små børn bliver udvist af Danmark på grund af de seneste mange års stramninger på udlændingefamilieområdet, skriver Berlingske.

Fra 2005 til 2010 fik 1043 børn under 12 år nej til at bo sammen med en eller flere af deres forældre i Danmark, viser tal fra Udlændingestyrelsen.

/ritzau/

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.