I interviewet med Ugebrevet A4 betoner Margrethe Vestager igen og igen, at regeringen har ført en fornuftig økonomisk politik, der betyder, at der er styr på økonomien. Foto: Trine Søndergaard

Vestager: Nu skal den sociale arv brydes

Politik

14/08/2014 22:13

Nick Allentoft

Rengøringsassistentens og buschaufførens børn skal have akkurat lige så gode muligheder for at komme på universitetet som børn af ingeniøren og overlægen. Og den ufaglærte skal ikke have større risiko end en gymnasielærer for at blive ramt af alvorlig sygdom.

Det slår den radikale partileder, økonomi- og erhvervsminister Margrete Vestager, fast i et interview med Ugebrevet A4, hvor hun erklærer krig mod den negative sociale arv. I en tid, hvor Radikale ellers er under hård beskydning for at svigte de arbejdsløse, der mister dagpengene, fastslår hun, at det er en radikal mærkesag at sikre større social mobilitet i det danske samfund.

»Det vigtigste for os er, at vores samfund giver mulighed for, at den enkelte borger kan flytte sig. At man som ledig kan få et arbejde. At man, hvis man gik ud af folkeskolen lidt for tidligt, kan få en afgangsprøve for at kunne blive sosu-hjælper. At man, hvis man har været uden for arbejdsmarkedet et stykke tid, kan få foden indenfor i et fleksjob, der måske kan blive til lidt mere,« siger hun.

»Hele det spørgsmål, der handler om social mobilitet, er for os et omdrejningspunkt,« siger hun.

I interviewet med Ugebrevet A4 betoner Margrethe Vestager igen og igen, at regeringen har ført en fornuftig økonomisk politik, der betyder, at der er styr på økonomien. Opsvinget er på vej; der skabes stadig flere nye job, og dermed er der økonomisk råderum til at tage en række initiativer, der skal skabe en bedre social balance.

Margrethe Vestager fremhæver, at både det sundhedsudspil og den gymnasiereform, som regeringen arbejder på for øjeblikket, netop sigter på at skabe de samme muligheder for de ufaglærtes og højtuddannedes børn.

»Bekæmpelse af ulighed i sundhed giver bedre muligheder for, at man kan følge sine egne drømme. I en kommende gymnasiereform er det også vigtigt for os, at unge, der kommer med en tung social bagage, får en studentereksamen, der gør det lige så oplagt for dem at tage en videregående uddannelse,« lyder det fra Margrethe Vestager.

Folks sociale baggrund må ikke skygge over hele deres liv, og derfor beklager Margrethe Vestager, at den negative sociale arv stadig fastlåser børn af socialt belastede familier.

»Når det drejer sig om at bryde den negative sociale arv, har Danmark stort set ikke flyttet sig 
de seneste ti år. Og vi er ellers et land, der roser os af at skabe lige muligheder med SU og fri adgang til uddannelse. Alligevel er det helt markant sådan, at dine forældres uddannelsesbaggrund – eller fravær af uddannelse – afspejler den uddannelse, du selv får,« beklager hun.

»Jeg har ikke set nogen data, der kan begrunde, at det er bedre, at de højtuddannedes børn får en lang uddannelse, end at de lavtuddannedes børn får en lang uddannelse,« siger Margrethe Vestager. Hun tilføjer, at både folkeskolereform, erhvervsuddannelsesreform og en kommende gymnasiereform sigter på netop at hjælpe hen imod at sikre social mobilitet.

Det samme gælder beskæftigelsesreformen, hvor Margrethe Vestager fremhæver, at ufaglærte og kortuddannede får muligheder for mere uddannelse og dermed social bevægelse.

I det hele taget tager den røde regerings blå dame flere gange ordet drømme og lige muligheder i sin mund.

»Vi har vanskeligt ved at acceptere, hvis mennesker føler, at de er fastlåst,« understreger hun.

Siden hvornår er bekæmpelse af social ulighed blevet en radikal mærkesag?

»Det tror jeg heller ikke, at jeg sagde. Det, vi kæmper for, er, at man kan bevæge sig socialt. Danmark er vel stadigvæk et af de mest lige lande overhovedet, og derfor synes vi, at det mest afgørende er at give mulighed for, at du kan noget. At din sociale baggrund ikke betinger, hvordan resten af dit liv bliver.«

Hvad er forskellen på at bekæmpe social ulighed og på at kæmpe for, at folk kan bevæge sig socialt?

»Bekæmpelsen af social ulighed bliver meget hurtigt sådan en karikeret diskussion om overførselsindkomster. Men noget af det mest afgørende overhovedet er at skabe muligheder for, at du kan få uddannelse eller et arbejde. Når vi taler ulighed, får vi mange gange en diskussion om, at de rige skal betale mere i skat til de fattigste. Så er alting godt, mener nogle.

Det er jeg helt uenig i. Det mest afgørende må da være, om man får chancer for at bruge sine evner,« siger hun.

 

Mest Læste

Annonce