Uden gode gamle dyder – ingen digital revolution

Velfærd

30/09/2014 12:15

Søren Jensen

Teknologi overhaler mennesker, fortæller den nye bog ”Forstå fremtiden”. Inden vi har styr på det ene, kommer det andet. Midt i revolutionen skal vi holde fast i basale, gamle dyder. Når vi bygger fremtiden, skal vi tage det bedste fra fortiden.

For nylig omtalte Kristelig Dagblad en undersøgelse, som viste, at både unge og ældre finder det gamle papirbrev mere troværdigt end digitale mails.

I en tid hvor digital post til borgere fra det offentlige overtager al kommunikation, og hvor den digitale revolution flytter mere og mere fra trykte breve og personlige samtaler til digitale beskeder og mails, er det en undersøgelse, som kalder på eftertanke.

Også sammenholdt med at forskning viser, at op mod halvdelen af alle mails om svære eller følsomme sager bliver misforstået.

Læs også: Når mailen koster mere tid, end den sparer

Ofte bevæger diskussioner sig på (for) abstrakte og akademiske niveauer. Lad mig give et meget konkret og jordnært eksempel.

Der var en dag fire beskeder i en mail fra mine børns skole, overskrifterne på alle var noget i stil med: Kære forældre, vi…   læs besked på forældreintra.

”Systemet og teknologien bliver aldrig klogere end den måde, vi anvender det på”   

Jeg åbnede alle fire - de handlede om Emils jakke, Sarahs fødselsdag, valgfag og inklusion. Fra min smartphone i toget blev jeg endnu en gang frustreret. Sikke et digitalt kommunikationskaos. Hvad nu hvis overskrifterne i prioriteret rækkefølge havde været:

  • Vigtigt, dit barn skal vælge tysk eller fransk nu
  • Orientering: Læs kommunens nye inklusionspolitik
  • Emils jakke – tak, den er nu fundet
  • Fødselsdag – hos Sarah den 19 oktober, invitation følger

Og ja, eksemplet er banalt. Jeg havde kun åbnet den første besked lige nu, jeg havde brugt mindre tid, og jeg vidste, hvad der var vigtigt at tale med min datter om over aftensmaden.

Mange fristes til at overse beskeder i den daglige strøm af flygtigt nyt, og skolen går dermed glip af at få deres vigtigste budskaber til at nå modtageren med de problemer, det fører til. Forældre der ikke forstår, stiller mange spørgsmål, skriver mails og bliver usikre.

Eksemplet illustrerer noget ganske basalt. Uanset hvilket system og teknologi så bliver det aldrig klogere, end den måde vi anvender det på. Og da rigtig mange systemer lægger op til flere skriftlige beskeder – virker systemet ikke bedre end den måde, vi skriver og kommunikerer på.

”Der er ingen grund til at vente med at kommunikere bedre”

Det er sikkert rigtigt og vigtigt, at et nyt skoleintra system skal erstatte det gammeldags forældreintra. Men der er ingen grund til at vente med at bruge det gamle system til at kommunikere bedre – så er vi mere klar når det nye kommer, for kommunikationsudfordringen forbliver den samme.

Læs også: Nyt skoleintra i 2016 – pas nu på

Men sådan virker logikken i den teknologiske udvikling desværre ikke altid. Fokus rettes mod det nye system der kommer, som skal løse det hele. Vi begynder allerede at tale dårligt om det gamle system og ser frem mod det nye.  

Det er en seriøs udfordring for digitaliseringen af Danmark, når den teknologiske udvikling løber stærkere og stærkere.

I den nye bog ”Forstå fremtiden” beskrives, hvordan den teknologiske udvikling forløber med eksponentiel hast, og hvordan verden forandrer sig i et tempo, som helt nøgternt faktisk er meget svær at forstå.

Selvkørende biler er ikke science fiction – om 20 år bliver det måske forbudt at køre i de biler, vi kender i dag, fordi trafiksikkerheden er for dårlig. 90% af alle ulykker skyldes nemlig menneskelige fejl.

Bogen er vigtig. Vi er nødt til at forstå tempoet i den digitale udvikling. Eksemplet med selvkørende biler er et af utallige, som bogen ridser op med et fokus på, hvordan mulighederne kan gribes til innovation og forretningsudvikling. 

”Den menneskelige hånd er helt nødvendig”

Eksemplet fra forældreintra viser et markant dilemma i den teknologiske udvikling.

Brugerne skal være med, ellers glipper anvendelsen – og det betyder, at digitale gevinster eller forretningsmuligheder ikke kan gribes, eller i værste fald at systemer bliver bureaukratiske, tidsforbrugende og det modsatte af forretningsudviklende.

Eksemplet viser, hvor vigtigt det er at skrive kort og præcist i digitale beskeder, så brugerne ikke behøver bruge tid på unødvendige klik.

Hvor banalt det end er – så sker det ikke.  Det handler også om, hvordan beskederne prioriteres, og hvordan systemet er sat op – altså den menneskelige hånd, som er helt nødvendig for at sikre anvendelsen af systemet.

"Tekster bliver undervurderet"

Tekster bliver ofte undervurderet i den digitale udvikling. En af trendene er flotte billeder og videoer, som spredes, og for hjemmesider gælder det, at de gode rammer, designet og logoet skal være på plads. Så vi ”brander” os rigtigt.

Men for mange offentlige organisationer er formidlingen af tekster selve grundkernen i arbejdet, derfor skal den digitale udvikling tilpasses dette. Sagt på en anden måde – man får altså ikke mange til at se en video, hvor en styrelseschef fortæller 4 minutter om det nyeste høringsnotat.

"Vores hjerne er bedre indrettet til at læse trykte medier"

Forskning viser, at digital læsning er udfordret kraftigt. Således er det anerkendt, at læsningen af trykte medier som udgangspunkt fungerer bedre for menneskets hjerne: Vi fordyber os bedre og forstår mere, mens det digitale medie indbyder vores hjerne til mere flygtig læsning og forståelse.

Denne viden stiller nye krav til, hvordan vi skriver, præsenterer og anvender tekster digitalt, men den stiller også krav til, hvordan vi kommunikerer til forskellige målgrupper, og hvornår vi supplerer den digitale kommunikation – og med hvad.

Det gammeldags brev, telefonsamtalen, invitationen til informationsmødet, indbydelse til kursus eller det personlige møde? Eller måske det professionelle e-mail nyhedsbrev?

”Back to basis – hvem er vi, hvad vil vi?”

I virkeligheden handler det måske om midt i revolutionen at huske et stædigt fokus på ”back to basis” – kerneopgaven, hvad laver vi, hvad vil vi opnå, hvem er vores målgrupper, og hvordan kan teknologi og kommunikation understøtte os?

Spørgsmålene er fyldt med afgørende valg, tilvalg og fravalg – hvad vil vi som virksomhed, som organisation, som borger, som politiker, som samfund?

Bogen ”Forstå fremtiden” - og dens markante og både fascinerende og skræmmende øjebliksbillede af den revolution vi står midt i - sætter spot på, hvor vigtigt det er, at vi forstår udviklingen endnu dybere og gribe mulighederne.

Min tilføjelse er: Når vi bygger fremtiden, skal vi tage det bedste fra fortiden. Selv Emma Gad har ikke levet forgæves. I hendes gamle råd om leveregler i bogen ”Takt og tone” fra 1918 skriver hun blandt meget:

”Naar De er sammen med en Person, hvem det er Dem magtpaaliggende at faa talt med om en Sag, da pas paa at benytte Øjeblikket med Behændighed. Bras ikke paa, men lad det heller ikke glide over. Det kommer sandsynligvis aldrig igen”

Det passer sådan set meget godt knap 100 år efter - også med det jordnære eksempel fra forældreintra - og kunne bruges i en hvilket som helst kommunikationslærebog i 2014 med særlig relevans for de digitale mediers revolution af det kommunikationssamfund, vi står midt i.   

 

Mest Læste

Annonce