Socialøkonomi: Fremtidens vækstmotor

Politik

22/08/2012 11:46

Nick Allentoft

Hvis spørgsmålet er ligestilling på arbejdsmarkedet og ligebehandling på arbejdspladsen, er svaret så socioøkonomiske virksomheder? Sådan lød spørgsmålet i blogstafetten som jeg fik af Stig Langvad.

Af Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne

I en tid hvor vi kæmper med at få balance i de offentlige budgetter, skal vi tænke nyt og ud af boksen. Vi skal have alle gode kræfter i spil. Det får vi blandt andet ved at udvikle nye kompetencer, men også ved at blive bedre til at udnytte dem, som vi allerede har. Derfor har regeringen sat ambitiøse mål inden for uddannelse over de kommende år, så den danske arbejdsstyrke fortsat kan være en af de bedst uddannede i verden. Men vi skal også blive bedre til at forme vores arbejdsmarked, så det passer til flere.

Mange af dem, som i dag er på offentlig forsørgelse, kan og vil gerne bidrage til samfundet. Det gode tilbud skal vi være bedre til at tage imod. For ofte er det sværere at få plads på arbejdsmarkedet, hvis man har et handicap eller har særlige behov. Traditionelle arbejdspladser kan have svært ved at imødekomme sådanne behov, enten fordi de mangler viden og ressourcerne til det, eller fordi det kan være svært at gøre plads til ansatte, som fungerer på andre måder end det, der opfattes som "normalen". Det skaber ulige muligheder for at få et job, og begrænser visse grupper af borgere i at opnå samme drømme og ønsker, som de fleste mennesker har: Nemlig at kunne forsøge sig selv og skabe en meningsfuld tilværelse gennem et givende arbejdsliv. Og ja, her kan socialøkonomiske virksomheder være et skridt i den rigtige retning for ligestilling, ligebehandling og et mere inkluderende arbejdsmarked.

Hvilken socialøkonomi?

Socialøkonomi er et bredt begreb, der dækker over aktiviteter inden for lokalsamfund, frivilligt arbejde og non-profit organisationer. Det kan eksempelvis være naboskabsovervågning, velgørenhedsorganisationer og beskæftigelse af udsatte grupper. En socialøkonomisk virksomhed som de fleste kender, er Specialisterne, der har ansatte med autisme.

Netop fordi socialøkonomi og socialøkonomiske virksomheder i sin natur sætter sociale formål højere en ren profit, åbnes der op for alternative beskæftigelsesmuligheder, inklusion og rummelighed. Der løses arbejdsopgaver, som er efterspurgte på markedet, men samtidig løses de med en social profil og fylder dermed et hul ud på arbejdsmarkedet for grupper, der ellers har svært ved at finde beskæftigelse. Socialøkonomi bliver ofte omtalt som den tredje sektor i samfundet foruden den private og den offentlige sektor. Hvor de to sidstnævnte er velkendte fra samfundsdebatten, og noget som alle har en holdning til, så har socialøkonomi indtil nu levet en mere stille tilværelse.

Nøglen til fremtidens arbejdsmarked

Jeg tror, at socialøkonomi kan blive en hjørnesten i fremtidens økonomi. Derfor er jeg glad for, at Stig Langvad sendte netop dette spørgsmål videre til mig. Som Stig skriver, er arbejdsfrekvensen blandt handikappede på omkring 50 procent. Vi kan og skal ikke være tilfredse med, at den gruppe sammen med tusindvis af andre danskere, bliver parkeret på offentlig forsørgelse uden for arbejdsmarkedet. Når man enten bliver stemplet som uarbejdsdygtig eller bliver sat i en matchgruppe som "midlertidig passiv", kan arbejdsmarkedet virke meget fjernt. I stedet for at forsøge på at få alle til at passe til arbejdsmarkedet, skal vi i stedet arbejde for, at arbejdsmarkedet kommer til at passe til flere. Det vil hæve livskvaliteten blandt de, der kommer i beskæftigelse og mindske byrden på de offentlige kasser. Ved at se styrker hvor vi normalt ser byrder, kan vi både gøre noget positiv for den enkelte borger og samtidig imødegå fremtidens økonomiske udfordringer.

EU's rolle i socialøkonomisk iværksætteri

Som sagt skal vi tænke nyt og utraditionelt i vores søgen efter et mere inkluderende og åbent arbejdsmarked. Europa-Kommissionen har fået øjnene op for socialøkonomisk iværksætteri, og det har betydet en mere markant placering i EU's politiske strategier. Det kommer eksempelvis til udtryk i forskningsprogrammet Horizon 2020 (under "increasing social benefits") og den nye strategi for det indre marked, hvor socialøkonomi er et af tolv værktøjer til at skabe vækst i Europa. Kommissionens forslag til at styrke socialøkonomisk iværksætteri indeholder blandt andet nemmere adgang til økonomisk støtte og risikovillig kapital. Det er glædeligt, at det nu bliver en europæisk prioritet. Ved at udbrede modellen til flest mulige lande, har vi mulighed for at lære af hinanden, udveksle erfaringer om "best practises" og dermed forhåbentligt gøre socialøkonomi til en vigtig sektor i hele EU.

Kvindernes rolle i den ny socialøkonomi

Socialøkonomisk iværksætteri er altså ved at blive accepteret som et godt redskab til at gøre de europæiske arbejdsmarkeder mere rummelige. Derudover bliver socialøkonomi i stigende grad anerkendt som værende en kilde til vækst og jobskabelse, hvilket er noget som Europa i for alvor mangler i disse år. Men det er i høj grad mænd, der kaster sig ud i hvervet som iværksættere og entreprenører. Kvinder er traditionelt og historisk mindre risikovillige og vælger af forskellige årsager de mere sikre jobs. En af de væsentligste årsager er, at de ofte har hovedansvaret for børn og husholdning oven i en erhvervskarriere. Det er min påstand, at hvis vi for alvor skal tænke kreativt og nyt, så kræver det, at kvinder i højere grad kommer på banen som iværksættere. Kvinder er i dag de højest uddannede og samtidig kan de bidrage med andre erfaringer og perspektiver end mænd. Desværre har vi i Danmark en stor udfordring med et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, der fastholder kønsrollerne i de såkaldte "bløde" kvindefag og "hårde" mandefag. Det tror jeg hæmmer dynamikken og innovationen på arbejdsmarkedet, fordi en bedre kønsbalance inden for alle fag, ville kunne medvirke til nye og mere mangfoldige ideer og løsninger på de udfordringer, som Danmark og hele Europa står overfor.

Stafetten går til Grethe Christensen

Derfor vil jeg gerne give stafetten videre til Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, med følgende spørgsmål:

Kære Grethe

I forhold til det kønsopdelte arbejdsmarked, hvilke udfordringer ser du som de vigtigste, og hvad kan løsningerne være, hvis vi ønsker at nedbryde skellet mellem traditionelle kvinde- og mandefag?

Bedste hilsner

Britta Thomsen 

 

Mest Læste

Annonce