Børn og unge kommer langt hurtigere til i psykiatrien

Sundhed

13/11/2018 15:15

Danske Regioner

Siden 2010 har regionerne reduceret ventetiden for børn og unge i psykiatrien fra 76 til 22 dage. ”Jeg er stolt over, at vi har bragt ventetiden tre gange længere ned, end den var, da vi overtog" siger Sophie Hæstorp Andersen.
Ventetiden for børn og unge, der har brug for behandling i psykiatrien, er siden 2010 faldet med 54 dage. Mens den gennemsnitlig ventetid var på 76 dage i 2010, venter børn og unge i dag kun i gennemsnit 22 dage på at starte i behandling. Det viser en ny opgørelse fra Danske Regioner. I samme periode er antallet af årlige patienter steget med 48 procent eller hvad der svarer til 9.000 børn og unge.   Tallene vækker glæde hos formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Sophie Hæstorp Andersen.

Nina Tejs Jørring om psykiatrien

Børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring blogger her på DenOffentlige.dk om psykiatrien. "Psykiatrien er ikke længere tabu, men det er stadig voldsomt stigmatiserende at have en psykisk lidelse. Det skal ændres," siger hun. Læs hendes blogs her.
Når børn og unge har brug for hjælp fra psykiatrien, skal både de og deres forældre være trygge ved, at de hurtigt kommer i behandling, siger Sophie Hæstorp Andersen og fortsætter:   - Derfor er jeg også stolt over, at vi med en målrettet indsats og dygtige medarbejdere har bragt ventetiden tre gange længere ned, end den var, da vi overtog ansvaret. Også selvom vi nu behandler 9.000 flere børn og unge om året.   Tidligere og mere effektiv behandling er vejen frem At ventetiden er blevet nedbragt dramatisk på trods af et stigende antal patienter, skyldes blandt andet, at behandlingen er blevet mere effektiv. Udgiften pr. patient er faldet fra 51.595 kr. i 2011 til 42.801 kr. i 2017. Det er en forskel på 17 procent.   Når vi gør behandlingen mere effektiv, kan vi både nedbringe ventetiden og løfte behandlingens kvalitet til gavn for de sygdomsramte børn og unge. Derfor viser de seneste undersøgelser også, at langt de fleste patienter og pårørende er meget tilfredse med deres forløb, siger Sophie Hæstorp Andersen.   Trods de gode resultater peger Sophie Hæstorp Andersen dog også på, kommuner og regioner fortsat skal blive endnu bedre til at fange børn og unge i opløbet.   Børn og unge skal have hjælp så tidligt som muligt, så de psykiske problemer ikke får lov til at udvikle sig og kræve behandling på hospitalet, siger Sophie Hæstorp Andersen og afslutter:   Derfor har vi sammen med Dansk Psykologforening, Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab og Bedre Psykiatri foreslået, at der bliver oprettet et nyt behandlingstilbud i kommunerne, som tidligt kan spotte og hjælpe udsatte børn og unge. Og vi ønsker fortsat, at unge mellem 16-18 år kan få gratis samtaleterapi og psykologhjælp.  

Mest Læste

Annonce