Børns Vilkår efterlyser en ny skilsmissekultur

Under halvdelen af børn i skilsmissefamilier mener, at deres forældre er gode til at tale med hinanden.

Hver fjerde skilsmissebarns forældre taler ikke sammen, og lige så mange taler kun om praktiske ting, viser en Epinion-undersøgelse foretaget for Børns Vilkår.

- Det er helt vilde tal, jeg har aldrig set noget lignende. For børnene betyder det, at de er alene om at få familien til at hænge sammen, siger organisationens direktør, Rasmus Kjeldahl, til Politiken.


Han mener, der er brug for en kulturforandring, "så skilsmisser ikke opleves som så stor en katastrofe, at forældrene ikke kommer igennem den og derfor ikke kan tale sammen".

Det har tidligere været antaget, at de cirka ti procent af alle skilsmisser, som ender i Statsforvaltningen, er konfliktfyldte, men ifølge den nye undersøgelse er der langt flere børn, som lever i en konfliktfyldt hverdag.

I undersøgelsen fortæller 17 procent af børnene også, at deres forældre bagtaler hinanden, ligesom 12 procent angiver, at forældrene tit skændes. 

Under halvdelen - eller 45 procent - af børnene sætter kryds ved "mine forældre er gode til at tale med hinanden".

Skilte forældre har på flere statsforvaltninger mulighed for at få rådgivning, men det er alt for sporadisk, mener Børns Vilkår, der gerne så en større offentlig indsats på området. 

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann-Jensen (V) derimod ser det ikke som en offentlig opgave at hjælpe forældre med at undgå konflikter. Det må være parternes eget ansvar, har hun ifølge Politiken sagt. 

I forbindelse med sidste års aftale om satspuljen blev der dog øremærket 50 millioner kroner over fire år til at styrke samarbejdet mellem forældre efter en skilsmisse. Den første portion af pengene er afsat til et projekt i Region Syddanmark, hvor der næste år vil blive holdt kurser for forældre. 

- Jo hurtigere vi får fat i dem, jo bedre kan vi hjælpe. Vi lærer dem kommunikationsredskaber, så de kan forstå og respektere hinanden, siger direktør Michael Gylling fra Center for Familieudvikling, som skal stå for kurserne. 

/ritzau/

Emneord: Skilsmisse, Skilsmisser, Konflikter, Familiepolitik, Børnefamilier, Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.01.18 Velfærd
    Ny lov: Nu får begge forældre ret til sorgorlov

    Hvis et barn dør kort efter fødslen, skal begge forældre have ret til sorgorlov. Det har Folketinget i dag vedtaget.

  • 16.01.17 Politik
    Borgmester: Medarbejdere skal selv bestemme deres arbejdstid

    ”Vi er i forskellige livssituationer på forskellige tidspunkter i vores liv, og det smitter naturligt af på, hvor meget vi har mulighed for eller lyst til at arbejde. Det skal en arbejdsplads kunne imødekomme,” siger Ninna Thomsen, der er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.

  • 24.03.15 Velfærd
    Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

    En hverdag, hvor ungerne mest er sammen med pædagoger, og hvor mor og far er kortluntede, når de endelig er hjemme. Børnefamilier kan have svært ved at finde balancen, og det bør der gøres noget ved, mener en stor del af danskerne.

  • 25.11.14 Politik
    Samlet løsning for Familieafdelingen på plads

    Ledelsen i Børn og Familie i Randers Kommune bliver udskiftet, og en midlertidig ledelse vil nu i samarbejde med medarbejderne tage fat om udfordringerne i afdelingen. Målet er at sikre gode vilkår for familier med særlige udfordringer og et godt arbejdsmiljø fremover. Samtidig har byrådet godkendt, at Socialstyrelsens Task Force bliver ansøgt om bistand.

  • 03.10.14 Politik
    Frivillige får millioner til at hjælpe mænd i krise

    Frivilligcenter Silkeborg skal koordinere hjælp til kriseramte mænd via 11 midt- og nordjyske frivilligcentre. Centret er sammen med De Frivilliges Hus i Aalborg udvalgt af Sundhedsministeriet til at højne mænds sundhed.