Boligjagt: Danskerne søger efter nyt hjem i arbejdstiden

Der er heftig aktivitet blandt de boligsøgende i de fleste af døgnets timer – også i timerne, hvor vi er på arbejde. Det viser en opgørelse over besøg på Boligsiden.dk, der er landets mest frekventerede portal for boligsøgning.

Hvis man er på jagt efter et nyt hjem, kan det let blive en altoverskyggende mission at finde den helt rigtige bolig at slå rødder i. Måske er det netop derfor, at aktiviteten blandt de boligsøgende er spredt godt ud over dagen.

En ny opgørelse over besøg på Boligsiden.dk, der er Danmarks mest besøgte portal for boligsøgning, viser, at antallet af besøg på både website og app når sit toppunkt, når aftensmaden er spist og børnene lagt i seng. Mellem klokken 19 og 21 er der i gennemsnit omkring 11.000 besøg i timen på Boligsiden.dk, og trafikken ebber først rigtigt ud på den anden side af midnat, inden danskerne igen er på fra den tidlige morgen. Trafikken på appen topper i samme tidsrum.

Vi surfer i arbejdstiden
Det er dog ikke kun fritiden, der bliver taget i brug. Tiden foran computeren på jobbet bliver også brugt flittigt på boligsøgning, afslører tallene.

”Vi kan se, at trafikken stiger henover morgenen og formiddagen, og særligt omkring frokost og om eftermiddagen er der en overraskende heftig aktivitet, der alene via websitet når 10.500 besøg i timen lige inden fyraften ved firetiden,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og fortsætter:

”Hvis du har børn, hund og alverdens praktiske gøremål på programmet fra det øjeblik, du forlader arbejdspladsen, er det ikke uforståeligt, at mange vælger at snige en portion boligsøgning ind i løbet af arbejdsdagen. Vi ser desuden en markant forskel i brugen af website og app henover dagen. I dagtimerne er besøgstallet på websitet langt højere og mere konstant, og det er måske ganske naturligt, fordi mange af os sidder foran en computer, mens vi er på arbejde.”

Ugens største dag for boligsøgning
Hvis man zoomer ud på hele ugen, er tirsdag den største dag for boligsøgning på websitet, mens flest er på appen om søndagen. Fælles for de to indgange er dog, at dagene fra søndag til tirsdag er de mest aktive.

”Mit bud er, at mange bruger weekenden på at få snakket om ønskerne til den nye bolig, hvorfor vi ser et højt besøgstal på websitet om søndagen. Og så er dagene lige efter weekenden typisk en periode, hvor man får handlet på det, der er blevet snakket om. Modsat kan fokus i dagene op til weekenden, men også lørdag, være rettet mod fridagenes mange planer,” siger Birgit Daetz.

 

Boligsiden A/S på DenOffentlige.dk På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsid...
Aktivitet: Artikler: 134 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 22.09.20 Infrastruktur
    Stor skov på vej til fynboerne

    En ny skov, der er over tre gange større end Sprogø, skal ligge nordøst for Svendborg og er nu kommet ét spadestik nærmere. Skoven bliver et grønt og rekreativt åndehul for naturglade fynboere og beskytter samtidig det lokale drikkevand.

  • 09.09.20 Infrastruktur
    DSB vil give kompensation til kunder

    Pressemeddelelse: Efter regeringens seneste anbefalinger og tiltag gælder der i visse tilfælde særlige refunderingsregler.

  • 23.04.20 Infrastruktur
    Politisk aftale om grønne busser og klimasamarbejdsaftaler

    Regeringen, RV, SF, EL og ALT er enige en aftale, der udmønter 75 millioner kroner til grønne regionale busser, ligesom transportministeren skal indgå klimasamarbejdsaftaler om grøn kollektiv trafik med landets største kommuner. Begge tiltag skal være med til at accelerere den grønne omstilling af bustrafikken frem mod 2030.

  • 16.04.20 Infrastruktur
    Ny grøn erhvervsrabat på Storebælt

    For at tilskynde virksomhederne til at benytte de mest miljøvenlige køretøjer og for at forenkle erhvervsrabatterne på Storebæltsforbindelsen har et bredt politisk flertal (regeringen, RV, SF, V, DF, K og LA) besluttet at omlægge rabatterne, så der kun gives rabat ved brug af de mest miljøvenlige køretøjer.

  • 07.04.20 Infrastruktur
    Rigspolitiet: Første trin i enkontrolleret genåbning af det danske samfund

    Der tages nu hul på den første fase af en gradvis genåbning af det danske samfund. Rigspolitiet fortæller her, hvordan første trin af genåbningen kommer til at forløbe.