Brexit-forhandlinger står i stampe: EU-Parlamentet undrer sig

Forhandlingerne om fremtidens forhold efter den britiske exit fra EU må vente, med mindre der sker et pludseligt gennembrud de kommende to uger, lyder det fra Europa-Parlamentet.

Resolutionen i Europa-Parlamentet er vedtaget med 557 stemmer for og 92 imod. 29 undlod at stemme.
 
Der er endnu ikke sket tilstrækkelige fremskridt i første fase af forhandlingerne, siger Europa-Parlamentet i en resolution.
 
Resolutionen er tirsdag vedtaget med 557 stemmer for og 92 imod. 29 undlod at stemme.

Ny Europa-sektion på DenOffentlige

Europa-debatten er blevet historisk væsentlig. Derfor kan du på DenOffentlige.dk/europaeisk-samarbejde finde en selvstændig sektion, der debatterer og formidler fra debatten om Europa og det europæiske samarbejde.

Vores Europasektion skabes i samarbejde med udgiverne på DenOffentlige.

Europa-Parlamentet skal i sidste ende godkende en udtrædelsesaftale med Storbritannien, før den kan blive til noget.

I sidste uge sagde EU-præsident Donald Tusk også, at der endnu ikke er sket tilstrækkelige fremskridt til at indlede forhandlinger om fremtiden. Og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde, at der skulle ske et mirakel, før fremskridtene er store nok inden næste topmøde, der holdes 19. og 20. oktober i Bruxelles.
 
Planen var oprindelig, at EU-topmødet senere i oktober skulle beslutte at sætte anden fase i gang, hvis ellers der var sket nok fremskridt i første fase. Men det er der ikke, siger parlamentarikerne.
 
Europa-Parlamentets resolution opfordrer derfor EU's stats- og regeringschefer til at udskyde beslutningen om at indlede forhandlinger om rammerne for fremtidens forhold, med mindre der sker pludselige fremskridt før topmødet.
 
Der er således endnu en forhandlingsrunde mellem EU og Storbritannien i den kommende uge. Sådan et fremskridt skal i givet fald ske på alle tre afgørende områder. Det handler om den økonomiske afregning mellem EU og Storbritannien. Det handler om EU-borgernes fremtidige rettigheder i Storbritannien. Og det handler om fremtidens grænse i Irland.
 
Storbritanniens premierminister, Theresa May, vil have gang i forhandlingerne om fremtidens partnerskab efter brexit så hurtigt som muligt. Hun har samtidig anmodet om en overgangsordning på cirka to år efter den britiske exit.
 
Storbritannien forlader EU fredag 29. marts 2019 ved midnat.
 
Danske MEP'ere undrer sig over brexit-kaos
Ingen ved, hvad briterne ønsker, siger Jeppe Kofod. Messerschmidt mener, at Europa-Parlamentet er arrogant.
 
Venstres EU-parlamentariker, Morten Løkkegaard, er rystet over Storbritanniens kurs under forhandlingerne om den britiske exit fra EU.
 
Det siger han tirsdag under en brexit-debat i Europa-Parlamentet i Strasbourg.
 
- I det halvandet år, der er gået siden brexit, er jeg rystet over den forudsigelighed, man bevæger sig ud i sumpen på fra britisk side, siger Morten Løkkegaard under debatten.
 
Han undrer sig over omfanget af kaos i Storbritannien midt i exit-processen.

- Jeg håber, at der snart indsniger sig en form for realisme i de her brexit-forhandlinger, siger Morten Løkkegaard.

Han håber også, at Storbritannien "snart finder ud af det, så man kan komme i gang med noget realistisk".
 
- Og på den måde få gang i de forhandlinger om fremtiden, der er så nødvendige, for at britisk erhvervsliv og det britiske samfund ikke skvatter sammen, siger Løkkegaard.
 
Europa-Parlamentet har tirsdag vedtaget en resolution. Den fastslår, at forhandlingerne om den britiske exit går så langsomt, at al snak om fremtidens forhold må vente.
 
Morten Løkkegaard savner desuden svar på, hvad den britiske regering vil stille op med 759 internationale aftaler med 168 lande uden for EU.
 
Det er alle sammen aftaler, der skal genforhandles, som følge af den britiske exit fra EU.
 
- Hvordan i alverden har man forestillet sig, at det skulle foregå? Og hvornår? Hvad regner man med, at der skal ske?, spørger Løkkegaard.
 
Også det socialdemokratiske EU-parlamentsmedlem, Jeppe Kofod, undrer sig over den britiske kurs.
 
- Helt ærligt. Hvad er det, den britiske regering ønsker? Ingen ved det?, siger Kofod i debatten.
 
- Hvordan kan vi forhandle en brugbar brexit-aftale, hvis den britiske regering ikke kan sige klart, hvad den ønsker?, spørger han.
 
EU-parlamentsmedlem Morten Helveg Petersen (R) mener, at den britiske regering "spiller højt spil med briternes fremtid".
 
- Det er rædselsfuldt at se på. Brexit er lige nu en komisk tragedie, siger han.
 
Morten Messerschmidt, EU-parlamentsmedlem for Dansk Folkeparti, siger, at Europa-Parlamentets "arrogance over for briterne viser en grundlæggende demokratisk afmagt".
 
- EU's fundament slår revner, og parlamentets eneste svar er mere af det samme, siger Messerschmidt.
 
- Mere af det, der har skabt modsætningsforholdet mellem EU og borgerne, siger han.
 
FAKTA: Her er tidsplanen for briternes vej ud af EU
EU-traktaten giver to år til at forhandle Storbritannien og dermed verdens femtestørste økonomi ud af EU.
Det er for tidligt at indlede forhandlinger om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien.
 
Sådan lyder meldingen fra Europa-Parlamentet, der i sidste ende skal godkende en udtrædelsesaftale med Storbritannien, før den kan blive til noget.
 
Parlamentet har tirsdag vedtaget en resolution, der fastslår, at der ikke er sket tilstrækkeligt store fremskridt til at gå videre til anden fase i forhandlingerne.
 
De formelle forhandlinger om verdens femtestørste økonomis udmeldelse af EU startede i juni i Bruxelles.
Det var næsten et år efter folkeafstemningen 23. juni sidste år, hvor 52 procent af briterne stemte for at forlade EU. 48 procent stemte for at blive.
 
Her er den tidsplan, som EU ønsker, at den britiske exitproces følger:
 
* Onsdag 29. marts 2017: Storbritannien meddeler officielt EU, at det vil melde sig ud af samarbejdet. Det indleder en nedtælling på to år til exit.
 
* Fredag 31. marts: EU-præsident Donald Tusk sender et udkast til retningslinjer for exit-forhandlinger til stats- og regeringscheferne for de 27 lande, der bliver i EU.
 
* Lørdag 29. april: Stats- og regeringscheferne for EU27-landene holder ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Her vedtager de EU's retningslinjer for exitforhandlingerne.
 
* Mandag 22. maj: De 27 landes europaministre melder EU klar efter vedtagelse af et detaljeret brexitmandat til EU's chefforhandler, Michel Barnier.
 
* Torsdag 8. juni: Storbritannien holder parlamentsvalg.
 
* Mandag 19. juni: Michel Barnier og David Davis indleder de formelle forhandlinger om den britiske exit fra EU.
 
* Tirsdag 3. oktober: Europa-Parlamentet vedtager en resolution, der opfordrer EU's stats- og regeringschefer til at udskyde beslutningen om at indlede forhandlinger om fremtidens forhold. 
 
* Mandag 9. oktober: Femte runde i exit-forhandlingerne indledes.
 
* Torsdag 19. - fredag 20. oktober: EU27-landene afgør efter planen på et topmøde, om der er sket tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne om exitbetingelserne. Hvis der er det, kan forhandlingerne om rammerne for fremtidens forhold gå i gang. Ellers kan de ikke.
 
* Oktober 2018: EU ønsker at afslutte exitforhandlingerne med Storbritannien for at give tid til oversættelse til alle EU-sprog, nationale procedurer og vedtagelse i Europa-Parlamentet.
 
* Fredag 29. marts 2019 ved midnat: Storbritannien forlader EU. Overgangsordninger til fremtidens frihandelsaftale kan i givet fald træde i kraft.
 
/ritzau/
Emneord: Brexit, Europæisk samarbejde, Theresa May, Europa-Parlamentet, Europa-politik, Morten Løkkegaard, Morten Helveg Petersen, Jeppe Kofod
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også