Brexit giver Danmark ekstra mandat til EU-valg

Mere Danmark i EU kan kun være en gevinst, skriver Lars Løkke Rasmussen på Twitter under EU-topmøde.

Danmark kommer igen op på 14 medlemmer af Europa-Parlamentet fra og med valget i maj næste år i stedet for de 13, der er i dag.

Det godkender EU-topmødet i Bruxelles tidligt fredag morgen på baggrund af et forslag af Europa-Parlamentet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glæder sig over beslutningen.

- Ved næste samling kan vi sende 14 danske MEP’er til Bruxelles – mere Danmark i EU kan kun være en gevinst, skriver Lars Løkke Rasmussen på Twitter under topmødet. 

Pladser holdes åbne til nye EU-lande

I dag er der 751 medlemmer af Europa-Parlamentet. I fremtiden skal der kun være 705.

Ny Europa-sektion på DenOffentlige

Europa-debatten er blevet historisk væsentlig. Derfor kan du på DenOffentlige.dk/europaeisk-samarbejde finde en selvstændig sektion, der debatterer og formidler fra debatten om Europa og det europæiske samarbejde.

Vores Europasektion skabes i samarbejde med udgiverne på DenOffentlige.

Briterne forlader således 73 pladser i Europa-Parlamentet ved den forventede britiske exit ved udgangen af marts næste år.

46 af de pladser bliver holdt i reserve til fordeling ved kommende udvidelser af EU.

Men 27 af pladserne bliver fordelt blandt de øvrige medlemslande, så det flugter med de ændringer i befolkningstallene, der er opstået siden den seneste fordeling.

Og derfor får Danmark nu en ekstra plads i Europa-Parlamentet.

Frankrig og Spanien får flest nye pladser

Ligesom Danmark står otte andre lande til at få en ekstra plads.

Irland står til to nye pladser, Italien og Holland står til hver tre, mens Frankrig og Spanien står til hver at få fem pladser mere.

For 13 lande sker der ingen forandring. Der er heller ingen, der mister nogle af de pladser, de har i dag.

Det kommende valg til Europa-Parlamentet skal i alle 27 medlemslande holdes mellem 23. og 26. maj 2019.

Følg EU-debatten og bliv klar til valget

Danmark har tidligere haft 16 medlemmer. Men det blev skåret ned i takt med EU's udvidelser i 00'erne.

Siden valget i 2009 har der været 13 danske medlemmer.

Emneord: Europaparlamentet, Europaparlamentsvalg, Brexit, EU-topmøde
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 04.03.21 Europa
    Fælles indsats hjælper hospitalsudstyr til Ukraine

    Situationen i Ukraine har længe været presset og konfliktfyldt, og det har gennem de seneste år haft en bekymrende indflydelse på sundhedsvæsenet. Et samarbejde mellem Blue Water Shipping, den frivillige organisation ”Bevar Ukraine” og Aarhus Kommune har nu sikret, at en container fyldt med hospitalsudstyr er sendt afsted til landet.

  • 11.01.21 Europa
    Husk dette hvis du skal til Storbritannien efter Brexit

    Efter at Storbritannien nu har forladt EU, anbefaler DFIM, at du som bilist og lastbilchauffør medbringer det grønne kort ved kørsel i Storbritannien.

  • 08.01.21 Europa
    Ambassadør Mette Knudsen lander topjob i FN

    FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, har udpeget ambassadør Mette Knudsen til stedfortrædende særlig repræsentant i ledelsen for FN’s Mission i Afghanistan, UNAMA, som arbejder for fred og stabilitet i Afghanistan.

  • 29.12.20 Europa
    Ny aftale mellem Storbritannien og EU

    EU og Storbritannien har indgået en aftale på forhandlerniveau om, hvordan det fremtidige forhold skal se ud. Aftalen vil finde midlertidig anvendelse fra natten mellem den 31. december 2020 og 1. januar 2021 og dækker også transportområdet.

  • 01.12.20 Europa
    EU i kamp mod ulovlige kopivarer: Tusindvis af job står på spil

    EU-kommissionen vil styrke europæiske virksomheders kamp mod ulovlige kopivarer og deres konkurrenceevne mod globale konkurrenter fra Asien og USA. Tusindvis af jobs står på spil.