Restauranter med panoramaudsigt ud over den unikke danske natur eller arkitektoniske badehoteller tæt på vandet. Kun fantasien bør sætte grænser for de projekter ved Danmarks kyster, der skal være med til at vende den dårlige udvikling, hvor stadig færre turister vælger Danmark på trods af smukke kyster, en uberørt natur og et rigt fugle- og dyreliv.

Brosbøl: Kystkommmuner skal tænke stort

Miljøminister Kirsten Brosbøl inviterer nu alle kystkommuner i Danmark til at indsende visionære og ambitiøse projektansøgninger, der kan være med til at tiltrække flere turister.

Restauranter med panoramaudsigt ud over den unikke danske natur eller arkitektoniske badehoteller tæt på vandet. Kun fantasien bør sætte grænser for de projekter ved Danmarks kyster, der skal være med til at vende den dårlige udvikling, hvor stadig færre turister vælger Danmark på trods af smukke kyster, en uberørt natur og et rigt fugle- og dyreliv.


I de seneste ti år har antallet af udenlandske turister ved de danske kyster været i konstant tilbagegang. Den udvikling skal vendes, og derfor aftalte regeringen i juni måned med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti at lave en forsøgsordning, hvor ti projekter fra kyst- og naturkommuner kan få tilladelse til at bygge besøgscentre, kurbade, restauranter med panoramaudsigt, udsigtspunkter eller andre inspirerende og kreative projekter ved de danske kyster.

Nu er det muligt for kommunerne at sende projekter ind, og miljøminister Kirsten Brosbøl opfordrer kystkommunerne til at tænke stort, hvis det skal lykkedes at skabe tiltag, der kan være med til at vende udviklingen.

-Jeg glæder mig meget til at se, hvad kommunerne kommer med af visionære forslag. Jeg håber, de finder på projekter, der imponerer os, for så vil det uden tvivl også være noget, som turisterne vil sætte pris på. Jeg ved, det kan lade sig gøre, for i både Sverige og Norge har man med succes lavet udsigtspunkter, naturobservatorier og andet, der lokker turisterne til for at opleve den smukke kystnatur. Det kan også lykkes i Danmark uden at det går ud over naturen, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Miljøminister Kirsten Brosbøl, erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen sender nu et brev til kommunerne, hvor de opfordrer kystkommunerne til blive en del af forsøget.

Vigtigt at tænke stort
Potentialet for at udvikle turismen i kystkommunerne er stort, hvis kommunerne leverer det, som turisterne eftersøger. Og ifølge vækstplan for turisme vil turister både have uberørt, smuk natur, men også gode overnatningsmuligheder, topkvalitet indenfor gastronomi og et godt miks af aktiviteter.

-Vi kan i Danmark sagtens levere det, turisterne efterspørger, for vi har masser af gode, lokale råvarer, en natur, som er helt unik i Europa, og vi har hav og strand. Men vi har måske for få wow-oplevelser, hvor man virkelig bliver blæst omkuld. Så mit råd til kommunerne er, at de skal tænke stort, men også komme med ansøgninger, der tager hensyn til den omkringliggende natur, siger Kirsten Brosbøl.

Det er desuden et krav, at projekterne skal opføres i tilknytning til øvrige turistmæssige aktiviteter for at sikre størst mulig synergi og samspil og understøtte en samlet udvikling i området.

Der kan gives dispensation fra planlovens regler om kystnærhedszonen og naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse og klitfredning. Andre regler i planloven og lovgivningen i øvrigt skal fortsat følges.

Der bliver to ansøgningsrunder. Fristen for første ansøgningsrunde er den 15. januar 2015. Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside.

Emneord: Udkantsdanmark, Udkantsområder, Turisme, Turister, Miljøministeriet, Kystkommuner, Udviklingsprojekter
Miljøministeriet på DenOffentlige.dk Miljøministeriet
Aktivitet: Artikler: 150 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 25.09.14 bent s-larsen
    kyst sikring

    jeg ved ikke om der kun er svar mulighed i kommunalt regi ?

    jeg har idet sidste halvår gået med en vision der vil kyst sikre,
    genoprette natur og fiske bestand,skabe øget turisme og flere arbejds pladser
    i den kommune jeg bor i.
    Jeg bor lidt udenfor Hundested og her havde man i tidernes morgen et stort rev
    skråt ud fra Spodsbjerg.en meget brugt hvile og legeplads for sæler. Heraf også navnet Hundested.
    Det blev fjernet ved stenfiskeri da trekroner fortet v. kbh. mfl. skulle bygges.
    det ændrede fuldstændig strømforholdene med stærk erosion af kysten.bare i nyere tid er ( 50treserne er c. 50 m. af kysten forsvundet.)
    Kysten bliver nu sikret af private digelag med høfter som er meget omkostnings tunge og som kun yder rimelig sikkerhed.
    min tanke var at genopføre det gamle rev. det vil øge fiskebestanden betragteligt, - naturopretning.
    det vil ændre havstrømmen. - Kyst sikring.
    Sælhundene vil komme tilbage - natur opretning OG turisme dvs.
    fx Sælsafarier med besøgs underlag helt fra kbh. nye arbejds pladser på land og til vands.
    Alle til tagene vil være mulige at søge tilskud til gennem div. " kasser " hos EU.
    mvh
    Bent S-Larsen

  • 18.09.14 Boe Carslund-Sørensen
    Kystturisme med mulighed for ufrivillig fodbad !

    Er det glemsomhed, der får ministeren til at komme med den opfordring til kystkommunerne? Er oversvømmelserne fra ddecember 2013 allerede blevet glemt ? Der skal vel tages hensyn til, at kystnært byggeri skal sikres mod oversvømmelser i form af stormflod og andet, der forårsager ekstrem højvande.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også