Aarhus Byråd og ikke mindst borgmester Jacob Bundsgaard (S) har handlet i strid med reglerne om kommunale budgetter og dermed direkte ulovligt. Sådan lyder vurderingen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
I et to sider langt brev til samtlige medlemmer af Aarhus Byråd sendt torsdag vurderer Økonomi- og Indenrigsministeriet, at borgmester Jacob Bundsgaard (S) og kommunen har brugt det kommunale budget til at lægge taktisk og politisk pres på Christiansborg i forbindelse med de nu forliste forhandlinger om en reform af det kommunale udligningssystem.
”Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at det forhold, at en kommunes budget udarbejdes ud fra politiske og taktiske hensyn,” fremgår det af brevet fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Dermed har Aarhus Byråd og borgmester Jacob Bundsgaard handlet direkte ulovligt, uddyber økonomi og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
”Vi har jo hørt Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard sige klart og tydeligt, at kommunen sidste år regnede en gevinst på udligning ind i sit budget for at lægge pres på forhandlinger, der skulle være på Christiansborg. Dermed står det også klart, at det, kommunen gjorde sidste år, var ulovligt. For udtalelsen fra borgmesteren viser, at motivet var at lægge et pres. Lovgivningen kræver, at en kommunes budget skal være baseret på realistiske og saglige forudsætninger, og det er politiske og taktiske hensyn ikke. Det er det, jeg gør opmærksom på med mit brev,” lyder det fra Simon Emil Ammitzbøll Bille.
Men kritikken rammer forkert, mener Anders Winnerskjold, politisk ordfører for Socialdemokratiet i Aarhus. Ifølge ham var ønsket om at presse Christiansborg, som borgmesteren har udtalt, kun en sidegevinst:
”Pointen med budgettet var, at vi skulle lave et budget, og det var vores bedste gæt. At vi så samtidig lægger et pres på Christiansborg, som vi synes er nødvendigt, det er mere i min optik en sidegevinst,” siger Anders Winnerskjold (S) til Radio24syv.
Den politiske ordfører var ikke selv med til at vedtage budgettet, men fastholder, at ønsket om at lægge pres på regeringens reformplaner ikke gjorde udslaget i budgettet:
”Uanset om man ville ligge et pres på Christiansborg eller ej, så havde vi lagt det samme budget,” siger Anders Winnerskjold (S).
Professor og ekspert i kommunaløkonomi Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet har læst brevet fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Han mener, at ministeriet har en sag.
”Det her er en yderst interessant drejning i sagen. Hvis man lægger et budget, som ikke kan realiseres, så er det ulovligt. Og i den her sag mener jeg faktisk, at ministeriet har ret,” siger Per Nikolaj Bukh til Radio24syv.
Ifølge Per Nikolaj Bukh er det afgørende, om Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard har regnet med de 600 millioner i god tro, eller om han har brugt pengene i et taktisk spil.
”Vi har ikke nogen lov, som forhindrer politikere i at være dårlige beslutningstagere – så det helt afgørende her er, om borgmesteren og byrådet kan sandsynliggøre, at de med god tro kunne vedtage og regne med de 600 ekstra millioner,” siger Per Nikolaj Bukh til Radio24syv.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har også sendt kritikken af Aarhus Byråd til Ankestyrelsen, der skal beslutte, om det vil rejse en tilsynssag mod Aarhus Kommune eller reagere yderligere i sagen.
FAKTA: Det skriver ministeren
Vedr. Aarhus Kommunes budget 2018-2021
Der har i den senere tid i medierne været en debat om forudsætningerne for de indtægter, som Aarhus Kommune har budgetteret med v edr ørende den kommunale tilskuds- og udligningsordning i budget 2018-2021. Dato 20-09-2018
Det fremgår af baggrundsnotatet til Aarhus Kommunes budget 2018-2021 om budgetteringen af indtægterne fra tilskuds- og udligningsordningen, at der i hv ert af ov erslagsårene for 2019 og frem var budgetteret med en merindtægt på ca. 200 mio. kr., sv arende til det tab, kommunen årligt har haft som følge af den sy stemfejl, der ifølge Aarhus Kommune er i beskæftigelsestilskuddet:
”Endvidere er det forudsat, at Aarhus Kommune i 2018 får et tab på beskæftigelsestilskuddet på 200 mio. kr., hvilket svarer til det realiserede tab på ordningen i 201 6. For 2019 og frem forventes systemfejlene vedrørende beskæftigelsestilskuddet løst via de forventede justeringer af udligningssystemet, og derfor budgetteres med indtægter svarende til de forventede udgifter.”
Økonomi- og Indenrigsministeriet er blevet bekendt med, at borgmester Jacob Bundsgaard i et interv iew med Radio24syv den 4. september 2018 vedrørende budgetlægningen på udligningsområdet bl.a. gav udtryk for, at kommunen ønskede at lægge maksimalt pres på de forhandlinge r, der skulle være på Christiansborg om justering af udligningsordningen:
”Og så ønskede vi derudover at lægge maksimalt pres på de forhandlinger, der skulle være på Christiansborg, så man kunne se det urimelige i, at man har en model på beskæftigelsesområdet, som systematisk underkompenserer Aarhus. Så det var et ønske om, punkt et; at få rettet op på det, der er en helt åbenlys urimelighed i beskæftigelsestilskuddet, som jo dermed også er lagt ind i kommissoriet (for Finansieringsudvalget), og også et ønske om, at lægge maksimalt pres på de forhandlinger, der skulle være på Christiansborg, så man ikke gik ud og straffede Aarhus Kommune yderligere end det, man har gjort i alle de år, hvor beskæftigelsestilskuddet har trukket penge ud af vores økonomi.”
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan i den anledning generelt oplyse, at ministeriets bekendtgørelse nr. 1 007 af 27 . juni 2018 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. indeholder den nærmere regulering af kommunernes budgetter og regnskaber.
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, fastsættes de nærmere regler om bl.a. formen for kommunernes årsbudget i ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”, der er et bilag til bekendtgørelsen.
Det fremgår af kapitel 5.2.1, 1. afsnit, i dette, at ”det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter”. Dette uddybes også i den kommenterede styrelseslov, 2010, s. 285ø:
”Budgettet skal udformes så realistisk som muligt, dvs. budgettet skal være udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. ... Indtægter og udgifter, som med høj grad af sandsynlighed må antages at blive aktuelle for kommunen, skal indgå i budgettet. ... Det gælder, uanset om det formelle grundlag, f.eks. en nødvendig ændring af styrelsesvedtægten i forbindelse med ændringer af vederlag til udvalgsformænd, endnu ikke er tilvejebragt på tidspunktet for budgetvedtagelsen. Det tilkommer kommunalbestyrelsen at anlægge rimelige skøn over størrelsen af kommunens indtægter og udgifter.”
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at det forhold, at en kommunes budget udarbejdes ud fra politiske og taktiske hensyn, som borgmesteren giver udtryk for i interviewet med Radio24syv, ikke er i ov erensstemmelse med bestemmelsen om, at budgettet skal være udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. Budgettet skal være baseret på saglige og realistiske forudsætninger.
Kopi af dette brev er sendt til Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen Simon Emil Ammitzbøll-Bille
