Byrådsmedlem skifter fra Alternativet til SF

Byrådsmedlem i Aarhus Liv Gro Jensen og hendes 1. suppleant Sanders Jensen skifter fra Alternativet til SF. SF’s landsledelse har efter anbefaling fra SF Aarhus godkendt indmeldelsen og fra dags dato er begge medlemmer af SF og SF’s byrådsgruppe i Aarhus.

Liv Gro Jensen siger:

”Jeg er så taknemmelig for de skønne oplevelser, og de helt fantastiske mennesker, som jeg har mødt i Alternativet. Det gør ondt på mig at sige farvel. Jeg har igen og igen prøvet at rejse mig ovenpå de velkendte udfordringer i partiet, men særligt de seneste konflikter har gjort, at jeg ikke kan rejse mig igen. Derfor har jeg taget denne meget svære beslutning at melde mig ud,” siger Liv Gro Jensen.

”Efter at have arbejdet tæt og tillidsfuldt sammen med SF gennem flere år, er det blevet tydeligt for mig, at SF har et helt unikt fællesskab, som jeg passer virkelig godt ind i. Både værdimæssigt og politisk. Jeg er fortsat den samme person og kan arbejde for det samme som før - nemlig klima, natur, balance, styrkelse af demokratiet og bekæmpelse af ulighed,” siger Liv Gro Jensen, byrådsmedlem i Aarhus.

Sander Jensen siger:

”Det er med sorg, at jeg siger farvel til de mange dejlige mennesker, som jeg har mødt og arbejdet sammen med i Alternativet. Jeg melder mig ud nu, fordi jeg gennem lang tid langsomt har mistet troen på projektet. Særligt efter konflikterne om valget af politiske leder har jeg mistet modet. Jeg har virkelig prøvet at finde tilbage til gnisten, men jeg kan desværre ikke længere se mig selv i partiet,” siger Sander Jensen.

”Jeg har meldt mig ind i SF, fordi jeg her kan arbejde videre med alt det, som jeg tror på. SF fører nærmest den samme politik, som jeg altid har stået for. Nemlig at vi skal løse klimakrisen, passe på naturen og bekæmpe social uretfærdighed,” siger Sander Jensen, 1. suppleant for Liv Gro Jensen.

SF’s gruppeformand Jan Ravn Christensen i Aarhus Byråd siger:

”Jeg har stor respekt for det svære valg Sander og Liv Gro har taget. Vi har igennem hele byrådsperioden haft et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Liv Gro og vi har bl.a. fået gennemført mere vild skov, færre firkantede krav til langtidsledige og en klimafond, der sætter fart på omstillingen til et klimaneutralt Aarhus.”

”Vi glæder os til at kunne trække på deres store viden og engagement ikke mindst inden for klima, natur og social retfærdighed.”

SF har nu 4 pladser i Aarhus Byråd ud af de samlede 31. Det betyder, at partiet eksempelvis nu kan danne flertal med Socialdemokratiet, der har 12 mandater.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Kommunalt
    Albertslund Kommune har ansat ny kommunaldirektør

    Albertslund Kommune har ansat Henrik Harder som ny kommunaldirektør. Han kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Dragør Kommune og tiltræder stillingen i Albertslund den 1.august

  • 25.06.21 Kommunalt
    Kommunerne kan få store gevinster ud af corona-krisen

    Der er mange gode erfaringer fra corona-krisen på sundheds- og ældreområdet, viser en ny rapport fra VIVE. Kommunerne kan få store gevinster ud af at arbejde systematisk med at fastholde og videreudvikle de positive erfaringer, de har gjort sig lokalt, mener formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann.

  • 24.06.21 Kommunalt
    Første gang i 50 år: Særlig fisk fundet i dansk å

    For første gang i over 50 år er der fundet unger af den hvidfinnede ferskvandsulk. Det er sket i Susåen, hvor moder-fiskene blev sat ud for tre år siden efter at være importeret fra Sverige. Ulken er en del af et naturgenopretningsprojekt, der skal sikre bevarelsen af den tykskallede malermusling, hvis unger er afhængige af at kunne sætter sig på ulkens gælder.

  • 18.06.21 Kommunalt
    Dansk kommune ude med nyt initiativ: Nu bliver arbejdstiden røgfri

    Gældende fra 1. oktober bliver arbejdstiden røgfri for alle ansatte i Aabenraa Kommune.

  • 10.06.21 Kommunalt
    Nu kan sogn genåbne

    Dagens corona-tal fra Statens Serum Institut, viser, at Gellerup Sogn kan genåbne fra og med i morgen torsdag 10. juni 2021, da incidensen de seneste syv dage i træk har ligget under 600. Sognet har dog fortsat en høj positivprocent, som kan indikere, der er et relativt højt smittetryk i området - situationen følges derfor tæt, og særlige indsatser fastholdes.