Carl Holst vender tilbage til Folketinget

Efter tre måneders orlov fra Folketinget vender Venstre-politikeren Carl Holst nu tilbage som kirkeordfører.

Den tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) vender torsdag tilbage til Folketinget.

Det skriver JydskeVestkysten.

Carl Holst har siden november været på orlov, efter at 40 ud af 41 medlemmer af regionsrådet i Region Syddanmark meldte ham til politiet.

De 40 medlemmer mente, at Holst havde brugt en regionsansat til at drive valgkamp.

Carl Holst, der nu er kirkeordfører for Venstre, bekræfter overfor JydskeVestkysten, at han vender tilbage i Folketinget.

- Jeg har brugt tiden på at få ro omkring mig selv og min familie. Det har vi fået, og derfor er jeg nu klar til at vende tilbage og genoptage arbejdet, siger han til avisen og tilføjer:

- Det var mit håb, at politiundersøgelsen på nuværende tidspunkt ville være afsluttet, men det er der desværre ikke umiddelbart udsigt til.

Det var dog ikke kun sagen om den regionsansatte, der forstyrrede Carl Holsts virke som forsvarsminister. Også polemik om et efterlønsvederlag fra Region Syddanmark fyldte meget, og 29. september valgte Carl Holst at trække sig tilbage. 

/ritzau/

Emneord: Carl Holst, Venstre, Folketingspolitikere
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6755

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 02.03.16 Jens Jørn Pedersen
    Affaldsplalds

    Der er utrolig mange dygtige politikere på Christiansborg, men desværre ser det ud til, at Venstre anvender Folketinget som affaldsplads.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også