Arbejdsfastholdelse

Historien handler om en kvinde, der med henblik på arbejdsfastholdelse som udgangspunkt har god kontakt til arbejdsplads, kommune og behandlende hospital. Alligevel mislykkes en sammenhængende og koordineret i at sikre arbejdsfastholdelse. Der er tale om organisatoriske og personlige forhold set i et organisatorisk perspektiv Introduktion

Kvinden er i behandlingsforløb på hospitalet i et arbejdsmarkedsrettet samarbejde mellem hospital og kommune med patienten i centrum. I samarbejdet mellem alle 3 partner udarbejdes handleplan for arbejds(markeds)fastholdelse.
Kvinden har 2 helbredsproblematikker: rygsmerter og sekundært angst. Samtidig har hun flere mislykkede uddannelsestiltag bag sig, og er først kommet i arbejde efter 2 revalideringsforløb - et arbejde, som hun i øvrigt aldrig har været stabilt i.
Alligevel tager planen ikke højde for, hvordan man imødegår eller håndtere udeblivelser eller "skår" i det tilrettelagteforløb.


Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.

Lisa Sørensen(LS) henvises til medicinsk rygafdeling på et somatisk hospital.
På henvisningstidspunktet er LS 33 år ( nu 36 år ) og fraskilt. LS har en datter på 5 år, som har fast bopæl hos sin hende. LS er sygemeldt fra sit arbejde som beskæftigelsesvejleder i ergoterapien på et plejehjem.
LS har haft betydelige rygsmerter efter en diskusprolaps, som opstod , da hun som 18 årig, arbejdede på et plejehjem og greb en godt 100 tung beboer i et fald.
LS er kendt i det kommunale sygedagpenge/revalideringsafsnit siden sit 18 år - primært med rygproblemer, men også med og sociale problemer. LS levede som yngre i et voldeligt parforhold, og boede i en lægnere periode på krisecenteret. LS har i perioder været i uddannelse og arbejde, som oftest er afbrudt af rygsmerter. Forsøg på at gennemføre diverse ungdomsuddannelser er ikke lykkedes.
LS har to gange tidligere gennemført forløb med afklaring af erhvervsevnen -herunder også psykiatrisk udredning, som pegede på en ængstelig personlighed, dog som sekundær problematik i fh.t. fysiske gener. LS påbegyndte for 4 år siden et særligt tilrettelagt revalideringsforløb til beskæftigelsesvejleder i ergoterapien på et plejehjem, og har de seneste 2 år arbejdet som sådan, men har hver måned haft sygefravær. Det sidste år har hun været både delvist og fuldt sygemeldt pga. rygsmerter, og er nu opsagt pga. sygdom.
På henvisningstidpunktet er LS, som nævnt sygemeldt med rygsmerter og angst
Angstproblematikken har LS holdt for sig selv, men har for nylig talt med sin læge om angstsymptomerne og er nu medicineret herfor, men henviser alligevel til angst symptomer under forløbet - disse afviser LS dog også disse hurtigt igen og vil hellere " kigge fremad".


Arbejde:
Arbejdspladsen har været glad for LS tilgang til de ældre og det kreative arbejde og LS trives på arbejdspladsen, men mener ikke hun magter fuldtidsarbejde, og ønsker at søge fleksjob.
Hvis der bevilliges fleksjob, vil man gerne ansætte Lisa igen.
Kommunes fastholdelseskonsulent har været tilknyttet LS i opsigelsesperioden og vurderet at skånehensyn i forhold til ryggen er optimalt imødekommetarbejdspladsindretningen og jobfunktionen.
har i

Rehabiliteringsplan

I samarbejde med patient, kommune og hospital lægges en rehabiliteringsplan af 6 mdr,s varighed (incl..2 mdr. ventetid på beh. + 1 mdr. behandling + forventet 3 mdr. arbejdsprøvning).
LS’s rygproblemer forventes at være varige, og det planlagte behandlingsforløb, ses som det eneste behandlingstilbud i forhold til at bedre hendes funktionsniveau. Kommunen forventer at et 3 måneders efterfølgende jobafprøvningsforløb vil kunne vise, om behandlingen sætter Lisa i stand til at varetage fuldtidsarbejde og om der evt. ses revalideringsmulighederne – alternativt om der kan bevilliges fleksjob. Forløbet på hospitalet afsluttes derfor, da behandlingsplanen med træningsophold er tilrettelagt, og det videre forløb i kommunen er
aftalt. I ventetiden frem til behandlig, henviser kommunen til aktivering under sygdom.
 

Forløb
Kort efter henvisning til aktivering under sygdom, forløfter Lisa sig får forværrede smerter, og møder ikke op til aktivering.
Der er uenighed om hvorvidt hun har meldt afbud eller ej. Kommunen vurderer, der er tale om manglende medvirken og retten til sygedagpengene ophører. LS henvises til kontanthjælp.
To måneder senere, viser det sig, at LS aldrig har søgt om kontakthjælp, da hun ikke har følt sig i stand til at møde op på jobncenteret og hun derfor har levet af venner og families
understøttelse og praktiske hjælp. Datteren er flytter over til sin far, da Lisa ikke har magtet de daglige gøremål.

Da tiden for træningsopholdet nærmer sig, afvises LS , da hun helbredsmæssigt er blevet for dårlig til træningsbehandling. En lægelig second opinion peger på at afklare operationsmuligheder. Disse muligheder er dog tvivlsomme, og afklaringsprocessen med
ventetiden er lang. I ventetiden ydes LS hjemmehjælp til rengøring og indkøb. 1 år efter første henvisning til hospitalet afklares, det at operation ikke muligt – der er ingen nytilkommende fund i ryggen..
LS henvises til smerteklinik.med 9 måneders ventetid. 2½ år efter første henvisning til hospital konkluderes det lægeligt, at LSsa har en varig og betydeligt nedsat funktionsevne pga. kroniske smerter, som kompliceres af en angstproblematik. LS ønsker at søge pension og kommunen overvejer, om der er behov for yderligere arbejdsprøvning for afklaring af arbejdsevnen, eller om der kan søges pension på det foreliggende.


Betydning

Som udgangspunkt er plan og indsats koordineret mellem fag og sektorer, indeholder målsætning og tidsperspektiv, bygger på "best practice" ifht. behandling af langvarige rygsmerter og er tilrettelagt med borgerdeltagelse, hvilket resulterer i en samlet plan, som lever op til alle
parters forventninger.
Samtidig er indsatsen ikke helhedsorienteret -medtager ikke i tilstrækkelig grad angstproblematikken, og erfaringer fra LS tidligere forløb.
En sammenhængende og koordineret indsats halter - dette pågår kun indtil planen er lagt - en form for antagelse af at planen i sig selv er løsningen. Indsatsen er ikke fleksibel og individuel, da planen ikke forløber som forventet, og der er heller ikke ligeværdigt samarbejde mellem borger og fagperson, da LS ikke magter at følge planen med, hvilket betyder, LS ikke får formidlet sine vanskeligheder, der sker ingen opsamling på og tilpasning af planen.
Det mislykkede rehabiliteringsindsats har betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet, og har medført en forlænget periode før afklaring af arbejdsevnen med et forøget forbrug af sundshedssydelser.

Fremmende/hæmmende faktorer

Fremmende: at der var godt kontakt fra arb.plads til sygemeldte medarbejde og kommune og god kontakt mellem kommune og hospital, som udmøntede sig i en samlet plan med


Hæmmende :
1) At hospital, kommune og patient ikke fortsætter fælles opfølgning indtil det samlede rehabiliteringsforløb er afsluttet - herunder, at der sker sagsbeh. skift til en anden afdeling i jobcenteret, og der ikke aftales nogen overlevering i den sammmenhæng.


2) at rehabiliteringsplanen udelukkende er rettet mod ryg/smerteproblematikken, og med ensidigt fokus på ressourcer. At planen ikke tog højde for de angst eller "tilbagetræknings"problematikker, som patienten har kendt til i andre mislykkede tiltag - herunder hvorledes angst og smerter kan have en gensidig forstærkede effekt..


3) at patienten undervejs ikke magter at formidle sine vanskeligheder til fagpersoner og at fagpersonerne ikke samler op på patientes tilbagemeldinger og udeblivelser da planen skal gennemføres.


Temaer

Et gennemgående Tema: "At følge en plan til dørs".
De rehabiliteringsmæsssige begreber er : Sammenhængende og Koordineret indsats, Individuel og Fleksibel, Helhedsorienteret,
Målsætning og Tidsperskeptiv, Vidensbaseret.


Ud fra casen ses vigtigheden af at indsatsen er helhedsorienteret, individuel og fleksibel. Organisatorisk bør man kunne takle ikke blot vanskeligheder i fht. fysisk helbred, men også personlighedsmæssige og sociale vanskeligheder (helhedsorienteret indsats). Man bør se på
borgerens forhistorie og planlægge et individuelt forløb ud fra dette. I casen ses det tydeligt at planen mislykkes bl.a. fordi man ikke inddrager erfaringer fra de tidligere mislykkede forløb LS har haft. Og endelig skal planen følges helt til dørs, så der er mulighed for at justere undervejs, hvis ikke alt lykkes efter planen (fleksibel indsats).


Indsatsen forekommer ikke vidensbaseret. Det vil sige at fagpesoner arbejder ud fra den bedst faglige praksis og de metoder, der har bedst effekt. I den beskrevne indsats mangler muligvis viden om, hvorledes professionelle opdager, identificerer og reagerer fagligt på både
personbårende og systembårende barriere og risikofaktorer.


Som nævnt indledningvist, er der tale om organisatioriske og personlige forhold set i et organisatorisk perspektiv.

Praksishistorie nr. 41

Institution/Organisation: Regionshospital Silkeborg
Kontaktperson: Socialrådgiver Bente Knudsen

Kilde: Praksishistorie 41 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer