Barriere ved udvikling og afprøvning af metoder, der går på tværs af organisationer

01/11/2011 09:37

Administrator

Introduktion Udvikling og afprøvning af metoder, der er med til at sikre en optimering af rehabiliteringsforløbet, støder på en række barrierer grundet problemer med finansiering.

Et eksempel på dettte er som følger:
Der er i Danmark faglig enighed om, at der er behov for at optimere behandlingsindsatsen ved depression og angst ved at indføre shared care. ”Shared care er et integreret tværsektorielt samarbejde om patientforløb, hvor det fælles ansvar for behandling af patienten deles mellem tværsektorielle og tværfaglige team” (1, 2).
En rapport indeholdende en systematisk litteratursøgning viser, at der er evidens for at den form for shared care, der går under betegnelsen collaborative care, er effektiv ved depression og angst.
Collaborative care indeholder en række tiltag, herunder a) undervisning og retningslinjer for den praktiserende læge, b) care managers, der sikre en aktiv opfølgning, c) undervisning af patienten og d) konference/fælleskonsultation med speciallæge i psykiatri (1). Collaborative care rummer et rehabiliterende sigte og tilgang, idet den bygger på the chronic care model, der beskriver en evidensbaseret model for den strukturerede, koordinerede og integrerede indsats ved kronisk sygdom. Modellen lægger endvidere vægt på, at der tages udgangspunkt i patienternes behov og at patienten aktiv medinddrages (3).
Konklusionen i rapporten suppleret med viden indhentet ved et symposium er, at collaborative care bør tilpasses danske forhold og afprøves mht. effekt i Danmark, herunder vurderes det vigtigt at inddrage et samarbejde med den kommunale sagsbehandler i en dansk model. Vedr. det økonomiske perspektiv ved at afprøve indsatsen, har Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut, udtalt følgende: ”Der er en ret stærk dokumentation på området, og det ligner en win-win-situation, hvor både de offentlige kasser og patienterne er vinderne - der dog understreger, at de positive økonomiske gevinster ikke vil vise sig fra dag et. Der er omkostninger forbundet med at implementere en fælles samarbejdsmodel. F.eks. koster det 8-10.000 kroner mere om året at behandle depressionsramte med modellen, end tilfældet er i
dag. Men allerede efter 3-4 år kommer der balance, og herefter kan der ligge meget store økonomiske gevinster i form af sparede udgifter til sygedagpenge og førtidspension. Der ligger et meget stort økonomisk potentiale” (4).

Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.

På baggrund af ovenstående skulle man tro at vejen var banet for at afprøve en dansk model for shared care ved depression og angst. Med følgende barrierer har indtil nu lagt hindringer i vejen for et sådant forsøg:

Danske regioner har deltaget positivt idet de bl.a. har udgivet den føromtalte rapport, og afholdt symposiet, men mener at et forsøg med modellen skal finansieres via ekstra midler.
 

Finansministeren mener modsat dette, at Regionerne selv må kunne finde de nødvendige midler ved prioritering af egne midler.
 

Midlerne skal findes i sundhedsvæsenet, mens gevinsten i form af bl.a. færre udgifter til sygedagpenge og førtidspensioner høstes andre steder.
 

Lokalt er f.eks. Region Hovedstadens Psykiatri interesseret i at afprøve modellen, men mener ikke, at det skal ske ved midler fra Region Hovedstadens Psykiatri, da modellen primært har til formål at optimere behandlingen hos de mange patienter med depression og angst, der i dag behandles i almen praksis, og derfor ikke er tilhørende den målgruppe Region Hovedstadens Psykiatri har.
 

Betydning

Da rehabiliteringsindsatsen i høj grad hviler på tværsektorielt samarbejde er det vigtigt at få belyst, diskuteret og elimineret betydende barriere.
 

Fremmende/hæmmende faktorer

Det er svært at få finansieret tværsektorielle projekter, specielt hvis indsatsen skal finde sted i en sektor, mens gevindsten hentes i en anden sektor. Ud fra en samfundsmæssig interesse og set i et rehabiliterende perspektiv er dette yderst uhensigtsmæssigt.
 

Temaer

Hvorledes fremmer vi udvikling og afprøvning af tværsektorielle metoder?
Afprøvning af tværsektorielle reabiliterende indsatser stiller nogle nye og udfordrende krav til det tværsektorielle samarbejde. Et samarbejde der måske kræver organisatoriske ændringer for at kunne lykkes, herunder etablering af tværsektorielle forskningsmiljøer.


Hvordan sikrer vi, at det er muligt at skaffe midler til sådanne afprøvninger?
Puljemidler, fonde etc. har ofte en monosektoriel tilgang. Derfor kunne tværsektorielle puljemidler være med til at fremme muligheden for at kunne få afprøvet tværsektorielle rehabiliterende metoder.


Referencer

1. Eplov LF, Lundsteen M, Birket-Smith M. Shared Care for ikke-psykotiske sygdomme.
Anbefalinger på baggrund af en systematisk litteraturundersøgelse. København: Danske Regioner, 2009.
2. Rubak SLM, Mainz J, Rubak JM. ”Shared care” – et integreret samarbejde om patientforløb på tværs af sektorgrænser. Ugeskr Læger 2002; 164: 5256-61.
3. Frølich A, Hendriksen C. Vi kan ikke behandle os ud af kronisk sygdom. Ugeskr Læger 2006;168:3640.
4. Hansen MB. Ny metode kan bremse førtidspension. Agenda 17,2009.

Praksishistorie nr. 53

Institution/Organisation: Projektenheden for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk Center
Ballerup

Kontaktperson: Lene Falgaard Eplov

Kilde: Praksishistorie 53 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010

Mest Læste

Annonce